|
Kære Ole Stavad
Mange virksomheder har både
ejendom, driftsmateriel, bilpark m.v. og udgifter til køb,
vedligeholdelse eller drift kan fratrækkes i skat. Medarbejderne
kan endda selv få tilskud til transport.
Når udstyret "brækker
ned", sendes det på værksted. Men for vore medarbejdere
og os selv gælder helt andre regler.
Bliver en medarbejder eller en
indehaver syg, og vil man anvende et privathospital eller privat
speciallæge og afholde udgifterne dertil, så skal
medarbejderen beskattes og indehaveren kan ikke trække
udgifterne fra.
Vi har et alternativ til at bevare
vore medarbejdere og vor egen "sundhedsmæssige driftssikring"
et langt stykke hen ad vejen, og jeg beder Dem om, Kære
Skatteminister, hurtigst muligt at få ændret reglerne.
Mange sygdomstilfælde kan behandles i den private sundhedssektor;
men det koster. Set med samfundsøkonomiske øjne
må det være fornuftigt at få patienter fra
det offentlige behandlingssystem over i det private. Derved sparer
det offentlige udgifter, men at besparelsen i form af betaling
for behandlingen derudover sker med beskattede kroner - det er
uacceptabelt.
Ny hjerteklap skal betales af
beskattede kroner, nye dæk og lydpotte til bilen kan trækkes
fra. Så er det min logik hører op!
Det må være irriterende
for ikke at kunne få bedre samspil i de ressourcer, vi
allesammen betaler til, men fakta er, at vi i det private erhvervsliv
ikke kan vente, og ikke kan klare os med andet end den bedst
kvalificerede indsats i et sygdomsforløb.
Sund fornuft tilsiger, at De
nu tager initiativ til at få ændret reglerne, så
vi kan hjælpe vore medarbejdere og ofre det fornødne
som indehavere på os selv for at yde den daglige topindsats
til gavn for dansk erhvervsliv.
Lars Heilesen
|