Danmark og Euroen

Den 28. september blive afgørende for udviklingen i dansk erhvervsliv, herunder byggesektoren. Næsten alle med fingeren på pulsen er enige om, at et ja er nødvendigt for at fortsætte den positive, øknomiske udvikling. Et nej til Euroen vil have uoverskuelige konsekvenser.

Jeg skal ikke gentage de mange ja- og nej-argumenter, der er fremkommet i de rapporter, der er udarbejdet af Finansministeriet, Økonomiministeriet, vismændene, "Fire-banden" m.fl., men blot konstatere, at det til en vis grad drejer sig om psykologi, for som jeg vurderer situationen, fører alle saglige argumenter til et ja.

Danskerne er bange for det ukendte, men det ukendte er ikke så ukendt endda - Euroen eksisterer jo allerede. Der er ikke tvivl om, at skal Danmark holde dampen oppe, så må vi være med, også i Eurosamarbejdet.

For godt to år siden loddede jeg stemningen i U.S.A. for danske byggeobligationer og ved et møde i Washington med ambassadør Thygesen udtrykte denne helt klart, at det kunne jeg godt glemme. Han fremførte to begrundelser.:

- hele den amerikanske finanssektor var stadig fuldt bevidst om, at Danmark havde devalueret flere gange under statsminister Anker Jørgensen

- Danmark var jo ikke med i det monetære samarbejde, Euroen, og derfor fuldstændig uinteressant for amerikanske investorer

Amabassadøren fik ret!
Året efter var jeg igen i U.S.A. og læste i Financial Times en dobbeltsidet artikel med titlen "The new economically strong Europe". Danmark var ikke nævnt og på det farvelagte kort over Europa med angivelse af hvilke lande, der i fremtiden ville blive økonomisk styrket, var vi heller ikke med.

To oplevelser, der gjorde større indtryk end mange af de skrivebordsargumenter, der flyver frem og tilbage i luften. Vi tror, at vi kan så meget og at Danmark er Verdens navle, men ikke engang navlen kender man i den store Verden eller vil vides af den.

Det skal blive et ja, så vi igen kan komme med på kortet.

Lars Heilesen