|
Bladfusion
Michael C Hartmann
redaktør
Bladets opgave er på afgørende
vis at bidrage til positiv ændring af holdninger og kutymer
i dansk byggeri
Der er ganske mange tidsskrifter,
der på den ene og anden måde beskæftiger sig
med byggeri, og som henvender sig til stort set samme målgruppe
arkitekter, byggeadministrationer, bygherrer, bygningsingeniører,
entreprenører m fl.
Nogle har status som medlemsblad,
mens andre er rent kommercielle aktiviteter. Men indholdet er
stort set det samme indlæg om aktuelle byggerier,
produktnyheder, personalia etc.
Kun 2 tidsskrifter skiller sig
ud Arkitekten og Byggeindustrien. Arkitekten beskæftiger
sig primært med arkitektur og med arkitekters verden og
appellerer derfor ikke rigtig til andre aktører i byggesektoren.
Byggeindustrien
Byggeindustrien adskiller sig fra de øvrige tidsskrif-ter
om byggeri ved, at det fra starten har haft til formål
at ændre holdninger og kutymer.
I begyndelsen var formålet
at motivere og informere om industrialisering af byggeprocessen
ved omtale af nye regelsæt, nye tekniske og praktiske
erfaringer etc.
Byggeindustrien blev i høj
grad uofficielt talerør for Boligministeriet og formidler
af forskningsresultater fra SBI, erfaringer fra forsøgsbyggeri,
infor-mation om ny byggeteknik, produktivitetsfremme mm.
Den faglige profil har altid
været høj, men appellerede efterhånden kun
til et begrænset antal af de, der egentlig burde læse
bladet.
Udvikling
I 1998 indledtes en udvikling af Byggeindustrien, så bladet
ikke kun behandler regler og bestemmelser, forskningsresultater,
byggeteknik mm, men også markeds- og aftaleforhold samt
Facilities Management.
Dermed startede en sam-menkobling
af byggeri og ejendomsmarked både nyt og eksisterende
byggeri, som investeringsob-jekt og som produktionsfaktor for
slutbrugere.
Baggrunden var, at det primære
i byggeriet ikke er, hvordan arkitekter, ingeniører og
entreprenører ønsker at planlægge, projektere
og udføre byggeri, men hvordan de i fællesskab kan
præstere et tilfredsstillende procesforløb og et
slutresultat, der frembringer de værdier, som i driftsfasen
tilfredsstiller investorer og brugere.
Fusion
Derfor var det naturligt, at Byggesocietetet under-søgte
mulighederne for at etablere et samarbejde med Byggeindustrien
for at pulje ressourcer med henblik på udvikling
af dét fagtidsskrift, som beslutningstagere vedrørende
byggeri og erhvervsejendom har behov for og vil læse med
både interesse og fagligt udbytte.
Ambitioner
Det er ambitionen at producere et fagtidsskrift, som beslutningstagere
inden for byggeri og ejendomsmarkedet både er nødt
til og har lyst til at læse - fordi det er inspirerende
og fri for stof, det er spild af tid at læse.
Målet er et tidsskrift,
der kortfattet giver målgruppen på sagsniveau,
som afdelingsledere og på topniveau, overblik over, hvad
der sker af væsentlig nyt inden for både deres eget
og andres områder, der har betydning for såvel planlægning
af egne opgaver som interne eller eksterne samarbejdsrelationer.
Indholdet har karakter af resumé
med henvisning til baggrundsinformation i rapporter, hos firmaer,
institutioner og personer samt på websites.
Holdninger og kutymer
Et af de centrale resultater fra den første fase af Projekt
Hus, der blev offentliggjort sidste efterår, var konstatering
af, at de væsentligste barrierer for markant at øge
kvalitet og produktivitet i byggeriet er holdninger og kutymer
blandt byggeriets aktører.
Det nye Byggeindustrien-Byggeforum
ser det som sin opgave på afgørende vis at bidrage
til positiv ændring af holdninger og kutymer i dansk byggeri,
så byggeproces og resultater bliver forbrugervenlige.
|