|
Byggesocietet
Byggesocietetet er en landsdækkende
interesseorganisation, der i henhold til sine vedtægter
har til formål at varetage og koordinere den samlede byggesektors
interesser - på tværs af faggrænser og branchemæssige
særinteresser.
Kernen i foreningens arbejde
er dog for de fleste medlemmer sammenkomst i forbindelse med
møder om faglige emner, der har interesse for et bredt
udsnit af medlemerne samt det netværk på personligt
plan, som disse aktiviteter giver mulighed for at etablere.
Start og status
Byggesocietetet blev stif-tet i 1937 som den sidste af de interesseorganisatio-ner,
der herhjemme bruger betegnelsen Societet. For 2 år siden
blev der gennemført en analyse af foreningens idegrundlag,
faglige arbejde, organisation, medlemsservice og image.
Resultatet viste, at der eralmindelig
enighed om foreningens berettigelse, og stor tilfredshed med
det faglige arbejde og de mange medlemsmøder. Der er dog
tendens til en vis konflikt mellem kredse og udvalg, idet kredsene
lægger størst vægt på det lokale netværk
og de sociale aspekter, mens foreningens faste udvalg prioriterer
det faglige arbejde højest.
Der er endvidere stor tilfredshed
med den service, som ydes af foreningens sekretariat med
en »ildsjæl« som forretnings-fører.
Image og fremtid
Analysen viste også, at foreningen har et problem med sit
image.
Generelt er Byggesocietetet ikke
særlig kendt, og personer i byggesektoren, der kun har
perifert kendskab til foreningen, for-binder Byggesocietetet
med »gammel, støvet og lukket«.
Foreningen har dog samtidig takket
være formandens person og indsats samt det faglige arbejde
opnået en position over for beslutningstagere på
Christiansborg plus i nogle kredse lokalpolitisk, så foreningen
er inddraget i erhvervspolitiske høringer.
Foreningens største udfordringer
således at planlægge og gennemføre PR samt
et generationsskifte, så den kan tiltrække nye, yngre
medlemmer.
Medlemmer og personer
Som medlemmer optages enkeltpersoner, virksomheder, foreninger
og organisationer, der har professionel tilknytning til byggesektoren.
Byggesocietetets medlemskreds
udgør til sammen godt 920 personer, der er organiseret
i 9 lokale kredse dækkende hele landet.
Det storkøbenhavnske område
inkl Nordsjælland, er med 45% overrepræsenteret
i forhold til resten af landet.
Midtjylland udgør 15%,
mens 13% bor og arbejder i Nordjylland.
Fyn har 6%.
Erhvervsfordeling
Entreprenører og hånd-værkere udgør
den største gruppe med lidt mere end 200 personer, svarende
til 23%.
Finansieringsinstitutter, banker
og forsikringsselskaber repræsenterer 11%, mens arkitekt-
og ingeniørfirmaer udgør henholdsvis 10% og lidt
mindre end 10%. Ejendomsselskaber har 7%, mens advokater og andre
rådgivere - primært revisorer og konsulentfirmaer,
der er en del af de
internationale revisionsfirmaer, hver har 6%.
Ejendomsmæglere udgør
4%, mens ejendomsdevelop'ere udgør knapt 2%.
Men blandt medlemmerne er også
boligselskaber 25 personer, offentlige myndigheder
13 personer, organisationer og uddannelsesinstitutioner.
Kredse og udvalg
Byggesocietetets faglige arbejde sker i en række faste
udvalg. Udvalgene består af medlemmer fra mange forskellige
erhverv, men alle med naturligt tilhørsforhold til sektoren.
Udvalgene behandler aktuelle
emner inden for deres område og arrangerer møder
for medlemskredsen.
Udvalgene varierer i størrelse
fra 5-6 med-lemmer op til 15-17 medlemmer, og det er udvalgene
selv, som optager medlemmer i udvalget.
Udvalgene er:
Bygherreudvalget
- behandler aktuelle emner med relevans for den professionelle
bygherre, bl.a. økonomi, kvalitet, lovgivning etc.
Byfornyelsesudvalget
- beskæftiger sig med såvel økonomi som strategi,
effektivitet og kvalitet i byfornyelsen.
Udvalget afholder arrangementer.
Byplanudvalget
- er et nyt udvalg, som vil beskæftige sig med bl.a. byudvikling
og -planlægning.
Eksportudvalget
- arrangerer målrettede eksportture til nye og interessante
markeder. I forbindelse med turene afholdes et seminar på
stedet.
IT-udvalget
- beskæftiger sig med den nyeste IT-udvikling i branchen
og afholder aktuelle på-vej-hjem
møder omkring den optimale udnyttelse af IT.
Lejeudvalget
- beskæftiger sig hovedsageligt med lejelovgivningen inden
for bolig- og erhvervssektoren. Bl a er udvalget aktivt i høringsfasen
omkring ny lovgivning.
Miljøudvalget
- arrangerer en række på-vej-hjem møder omkring
aktuelle emner inden for miljøforhold generelt, herunder
miljølovgivning.
Redaktionsudvalget
- har ansvaret for indholdet i foreningens tidsskrift, Byggeforum.
Københavnsudvalget
- tager sig af den specielle udvikling der sker i Storkøbenhavn.
Forretningsudvalget
- assisterer landsformanden i det overordnede arbejde med ledelsen
af Byggesocietetet
|