|
Kommentarer:
Danskerne har fortjent et bedre fungerende
boligmarked
Uvidenhed er den bedste grobund for demagogi
og mytedannelse!
Af direktør Birger
Grubbe, Topdanmark Erhverv A/S
Når man tænker på
det danske boligmarked og den tilstand, der hersker på
samme, er det åbenbart, at vi her har med et område
at gøre, hvor der råder en ikke ubetydelig berøringsangst
blandt vore folkevalgte. Ikke underligt når man betænker,
at man her konfronteres med spørgsmål, der er af
vital betydning for alle borgere og svar/holdninger,der baserer
sig på informationer, som er særdeles mangelfulde.
Det er tidligere sagt, at et
land har de politikere, det fortjener. Det samme udsagn kan vel
med en vis ret bruges om vort boligmarked, men vilkårene
her ligger jo netop i hænderne på vore politikere.
Det er dog min opfattelse, at det er at rette bager for smed,
såfremt man blot »skyder« på vore politikere.
I stedet må der sættes ind på at åbne
politikernes øjne for nødvendigheden af at sikre
en langt højere grad af gennemsigtighed omkring de vilkår,
der hersker på vort boligmarked. Uden grundig information
og viden om tingenes tilstand er det ikke muligt for vore politikere
at træffe de »rigtige« beslutninger, hverken
på boligmarkedet eller andre områder af vital betydning
for vort samfundsliv.
Netop ønsket om at kunne
træffe de »rigtige« beslutninger omkring investeringer
i fast ejendom har fået en række ejendomsinvestorer
til at gå sammen om etablering af et dansk ejendomsindeks,
med henblik på at sikre bedre informationer omkring ejendomsmarkedet
altså skabe en højere grad af gennemsigtighed!
Det pågældende indeks baseres på en lang række
informationer, der indberettes af de deltagende ejendomsvirksomheder
og herefter offentliggøres i anonymiseret form. Af de
pågældende informationer kan den enkelte deltager
blandt andet få oplysninger omkring lejeniveauer i forskellige
geografiske områder fordelt på udvalgte typer af
ejendomme. Pilotprojektet blev afsluttet i 2000 og indberetningerne
til det første »rigtige« indeks vedrørende
året 2000 er netop indberettet i foråret 2001.
Betragter man pilotprojektets
resultater, bekræftes den opfattelse/viden - som allerede
rummes i de fleste ejendomsselskaber - at der råder en
betydelig spredning i lejeniveauerne. Det har dels en geografisk
forklaring, men langt den væsentligste er relateret til
det lovgrundlag, hvorunder ejendommen er opført. Således
er boligejendomme opført før 1992 underlagt regelsættet
vedrørende omkostningsbestemt leje der blev fastlagt
i slutningen af 1930'erne - mens der for boligejendomme fra efter
1992 opereres med en markedsbestemt leje. For nyopførte
ejendomme er det således muligt at opkræve en husleje,
der fastsættes ud fra udbud og efterspørgsel.
Problemet er herefter »blot«,
at det kun er i særligt attraktive beliggenheder i hovedstads-
og Århusområdet, hvor det er muligt at opkræve
en husleje, der kan sikre bygherren et nogenlunde tåleligt
afkast af den investerede kapital. Tager man således udgangspunkt
i »Regeringens Boligpakke 2001«, hvor der forudsættes
et loft over selskabernes investering pr. boligkvadratmeter på
kr. 14.000 inkl. grund vil selv et moderat afkastkrav
på 5,5 pct. resultere i et huslejeniveau på omkring
det dobbelte af det gennemsnitlige niveau i København
i den regulerede boligmasse.
Man skal derfor gøre sig
klart, at selv en liberalisering af huslejefastsættelsen
for den i dag regulerede del af boligmarkedet isoleret
set ikke vil forøge det private nybyggeri af udlejningsejendomme.
Ønsker man derfor af samfundsøkonomiske årsager
at bevare mangfoldigheden i udbuddet på boligmarkedet,
kræves der andet og mere end »markedskræfternes
frie spil«!
|
