Kommentarer:

Kravet er stadige forbedringer

Og midlet i byggeriet Greenwich Millennium Village er benchmarking. Slutmålene er nedbrudt på byggeriets fire faser, der samlet omfatter 1400 boliger

Af Ib Steen Olsen

Slutmålene er koncentreret om syv benchmarks, de fire drejer sig om produktivitet og de tre om bæredygtighed. Udgangspunktet er normal praksis i 1999. Byggeriet er planlagt afsluttet i 2005.

For produktivitet er opstillet følgende slutmål for forbedringer: Omkostninger reduceres med 30%, byggetid med 25%, mangler ved aflevering med 50% og affald/spild på byggepladsen med 50%.

For bæredygtighed er slutmålene: Energiforbrug reduceres med 80%, energiforbrug ved produktion af komponenter med 50% og vandforbrug med 30%.
Slutmålene er nedbrudt på byggeriets faser, hvor der er 300-400 boliger i hver. Eksempelvis er slutmålet for reduktionen af omkostningerne på 30% fordelt forskelligt på faserne, med 10% i første fase, 5% i næste fase, yderligere 10% i tredje fase og afsluttende 5% i sidste fase.

Planlægningen af byggeriet startede før de generelle engelske benchmarks for byggeprocessen, de såkaldte Key Performance Indicators (KPI'er), blev introduceret. Det er besluttet ikke at inddrage dem.

Hvilke mål?
- Det er meget afgørende nøje at overveje hvilke mål, der er behov for. Målene skal afspejle bygherrens- og beboernes værdier og målingen skal så entydigt som muligt vise, om det udførte arbejde bidrager til at nå målet og dermed giver en værditilvækst, siger Richard Hodkinson, der som Innovation Consultant nøje følger udviklingsarbejdet.

Det er vigtigt at skelne mellem mål, der er generelle for industrien, og mål, der opstilles for at give byggeriet de egenskaber, som der er lokale ønsker om.
- Målene lægger sporerne for den videre planlægning og udførelse og ikke mindst for det udviklingsarbejde, som vi prøver at engagere producenterne i, fortsætter Richard Hodkinson.

Sådan gøres det bedre
For at nå de opstillede mål arbejdes med en række forskellige mulige løsninger eller innovationer. De er spredt på de nævnte benchmarks. I første fase blev arbejdet med 30 innovationer fra eksempelvis kraftvarmeanlæg til vandbesparende haner.

Hver af disse var gennem en vurdering, hvor der blev benyttet fire kriterier: teknisk indhold, anlægsomkostning, totaløkonomi og bidrag til større værdi. Der blev brugt et scoringssystem fra 1 til 10.

25 innovationer fra første fase er efter målinger fundet egnede til at blive brugt i fase to. De resterende kan stadig blive aktuelle, hvis omkostningerne reduceres eller ydeevnen forbedres for den enkelte innovation.

Der satses på samarbejde med producenterne for at nå målene, også fra andre lande, hvis det giver bedre resultat. Et eksempel er toilet/baderum, hvor der efter Richard Hodkinsons opfattelse er flere specialister på det europæiske fastland end i England.

Der bruges industrialiserede komponenter, hvor der kan opnås fordele efter vurdering med de fire kriterier. Det gælder eksempelvis facader, der bygges op af præfabrikerede stålelementer. Det reducerer tiden for lukning af bygningerne fra 30 uger til 15 uger, men koster 10% mere, der imidlertid tjenes ind ved tidligere salg/udlejning af boligerne.

For at sikre kvaliteten og kunne aflevere uden mangler er introduceret et system med løbende inspektioner, der udføres på kritiske tidspunkter, allerede fra projekteringen. I det hele taget er det nødvendigt med en god praksis på byggepladsen, hvis fordelene ved industrialisering skal udnyttes.

Det kan være svært at føre resultaterne af målingerne, jf. nedenfor, tilbage til de enkelte innovationer. Med andre ord, hvilket bidrag har den enkelte innovation givet. Dette problem er man klar over. Men målingerne og resultaterne af evalueringerne giver et godt fingerpeg, og situationen svarer til arbejdsforholdene i byggeriet.

- Det er en meget pragmatisk proces, der er fokuseret på at opnå de resultater, som vi har stillet op, lyder det fra Richard Hodkinson.

Godt på vej
I sommeren 2002 er 170 boliger taget i brug, mens de resterende 230 i første fase er under udførelse. De første målinger viser, at virksomhederne i byggeriet er godt på vej mod slutmålene. Der er ved vurderingen taget hensyn til, hvorvidt sammensætningen af beboere i de indflyttede boliger afviger fra grundlaget for de opstillede mål.

Energiforbruget er reduceret med 65%. Det skyldes først og fremmest mere energieffektive installationer og bedre isolering, men også de lokale kraftvarmeanlæg baseret på gas.

Energi til produktion af materialer og komponenter er skåret ned med 25% ved en bevidst vurdering af løsninger under projekteringen.
Vandforbruget er reduceret med 18% ved at anvende vandbesparende installationer.

Spild/affald på byggepladsen er som helhed gået 35% ned, men ved nogle bygninger 65%. Selve processen med at måle og kravet om sortering til genbrug har spillet en væsentlig rolle.