Kommentarer:

Sådan skal engelske bygherrer ændre byggesektoren

Ingen penge uden uddannelse. Det er budskabet i England til de almene boligorganisationer. Bedre bygherrer skal være med til at ændre byggesektoren og realisere en række byggepolitiske mål. Grundlaget er analyser, der viser muligheder for større produktivitet, lavere omkostninger og bedre kvalitet. Visionen fra det danske Projekt Hus, om bygherren som forandringsagent, er her givet en kontant form

Af Ib Steen Olsen

I løbet af 5 år skal engelske boligorganisationer opfylde 37 indikatorer, hvis de fortsat vil have del i de offentlige midler fra Housing Corporation. Det skal ske ved en udviklingsproces i hver boligorganisation. Udgangspunktet er nuværende praksis, der på grundlag af organisationens egen handlingsplan skal udvikles til mere effektivt at kunne påvirke projektering og udførelse af et byggeri, til glæde for såvel beboere som erhverv og samfund.

Den nye praksis er foreslået i en byggepolitisk redegørelse fra 1998, den såkaldte Egan-rapport »Rethinking Construction«. Der peges her på et stort udviklingspotentiale og opstilles en række mål. Eksempelvis en reduktion af omkostningerne og byggetiden med 10% pr. år og 20% færre fejl pr. år. Der identificeres nogle nøgledrivkræfter, nemlig lederskab og fokus på brugerne, integreret proces og samarbejde, kvalitet i arbejdet samt tro på og udvikling af de menneskelige ressourcer.

Udviklingen skal efter redegørelsen samles om fire områder: udvikling af produkter, indarbejdelse af produkter og processer, nye samarbejdsformer/partnering i leverancekæden samt udvikling og brug af komponenter, herunder øget industrialisering.

Bygherren som drivkraft
Efter redegørelsens opfattelse udgør bygherrerne, herunder de almene boligorganisationer, de største muligheder for at ændre og udvikle sektoren og udnytte udviklingspotentialet. Det almene boligbyggeri udgør årligt små 20.000 boliger, hvoraf ca. 50% bygges af 60 organisationer.

På den baggrund foreslås at de almene boligorganisationer udvikler deres praksis i et samarbejde med Housing Corporation, der administrerer den offentlige støtte, og et nyoprettet Housing Forum, der navnlig tager sig af udviklings/forsøgsbyggeri. Sidstnævnte blev etableret i 1999.

Bygherrens vurdering af nuværende praksis
Det første skridt for bygherren er at vurdere sin situation inden for de nævnte fire nøgledrivkræfter. Der er til denne øvelse opstillet 37 indikatorer, der samtidig kan ses som et udtryk for bedste praksis, når »Rethinking Construction« skal føres ud i livet.

Beskrivelsen af hver indikator er suppleret med en karakterskala fra 0 til 5, hvor bygherren efter en vurdering må give sig selv karakter. Der afsluttes med forslag til elementer i en handlingsplan, som bygherren kan benytte sig af for at »hæve« karaktererne, dvs. for at blive bedre.

Et eksempel: For drivkraften lederskab og fokus på brugerne er der 18 indikatorer. Én af dem lyder, »Har bygherren konsulteret slutbrugerne og andre interessegrupper, der bliver berørt af byggeriet?«. Karakterskalaen går fra 0, »Ingen konsultationer«, til 5, »Fuld konsultation med slutbrugere/interessegrupper«.

Forslagene til elementer i en handlingsplan omfatter eksempelvis: »Medtage feedback om tilfredshed hos slutbrugere, fra beboerundersøgelser, i byggeprogrammer«, »Rutinemæssige vurderinger af byggeprogrammer fra et beboerpanel på beslutningstidspunkter« og »Aktiv deltagelse i lokale diskussioner om planlægning med interessegrupper«.

Et andet eksempel også fra nøgledrivkraften lederskab: »I hvilken udstrækning er deltagerne i et projekt involveret i partneringsprocessen?«. Karakteren 0 gives for »Kun bygherren og den vigtigste deltager«, karakteren 5 for »Alle partnerne, inkl. interessegrupper, er involveret på det tidligst egnede tidspunkt for alle projekter«.

Elementerne i handlingsplanen omfatter eksempelvis: »Ved valg af partnere tage hensyn til deres forslag om tidlig deltagelse under hensyn til karakteren af det kommende byggeri« og »Indhente feedback fra leverandører/slutbrugere om deres erfaringer med at blive involveret i beslutningsprocesserne«.

For de næste nøgledrivkræfter er der følgende indikatorer: Integreret proces og samarbejde, 8 indikatorer; Kvalitet i arbejdet, 5 indikatorer; Udvikling af de menneskelige ressourcer, 6 indikatorer.

Eksempler på indikatorer: Har bygherren opstillet krav til minimering af spild?, opmuntrer tilrettelæggelsen af udbudet til innovation og design kvalitet?, er der etableret et system til registrering af byggefejl? og føler bygherren en forpligtelse og foreligger et program for efteruddannelse og udvikling af personalet?

Ved karaktergivningen vil nogle af indikatorerne være afhængige af, hvilke opgaver bygherren varetager, eksempelvis om det hovedsageligt er renovering eller modsat nybyggeri, ligesom omfanget af partnering må ses i relation til opgavernes karakter.

Realisering af ny praksis
Ved opstillingen af handlingsplanen må bygherren overveje egne udviklingsmål i relation til fremtidige markedsmuligheder. For eksempel ved at stille sig en række spørgsmål, som: hvilke mål vil vi nå?, hvor ligger de vigtigste områder for udvikling?, hvor hurtigt er der behov for resultater? og hvor store ressourcer kan sættes ind?

For hver enkelt indikator opstilles derefter i handlingsplanen mål for hvert år frem mod slutmålet efter 5 år. Hvert mål suppleres med en beskrivelse af aktiviteter, der kan føre frem til opfyldelse af målet, som: udviklingsprojekter, arbejdsgrupper, jobændringer, granskninger, workshops og uformel feedback.

Eksempelvis for indikatoren: »Er der udarbejdet program med vision og mål for hvert byggeri«, hvor målet for år 3 lyder »Udarbejde analyser af byggeriets realiserede brugsegenskaber stillet op over for målene, til brug ved fremtidige byggerier« med en score på 5. For hvert enkelt år er opstillet et mål.

Dermed er udarbejdet en handlingsplan, der kan styrke bygherrens evne som drivkraft i udviklingen af sektoren.

I det praktiske arbejde i England foreligger indikatorerne i et elektronisk skema, som bygherrerne får fra University of Bath School of Management, ligesom besvarelsen og den udarbejdede handlingsplan returneres elektronisk.

Handlingsplanen bliver vurderet, og der kan komme kommentarer i form af spørgsmål eller forslag til ændringer, som fører til ændringer i handlingsplanen. Med den nye handlingsplan er bygherren »a Charter Client«. Derefter følger årlige granskninger af opfyldelsen af de opstillede mål i et samspil mellem Bath og bygherren. Bygherren betaler 70.000 kr.

Den offentlige støtte fra Housing Corporation vil i de kommende år blive koncentreret om bygherrer, der er blevet »chartered«. Efter 5 år vil støtten fuldt ud gå til bygherrer, der mestrer nøgledrivkræfterne.

Mindre boligorganisationer
Det erkendes, at det kan være svært for mindre boligorganisationer at have ressourcer til det beskrevne udviklingsarbejde. Der er derfor også et »Mini-Charter«, der kan benyttes af boligorganisationer med en omsætning på under 20 mio. kr., inkl. vedligeholdelse og fornyelse, men ekskl. moms.

For disse boligorganisationer er udpeget 15 indikatorer, der er taget fra de 37. Boligorganisationerne kan vælge at medtage yderligere indikatorer.