Arkiv
Gamle artikler
Byggeforum:

Byggeforum
artikler - 2008

Byggeforum
artikler - 2007

Byggeforum
artikler - 2006

Byggeforum
artikler - 2005

Byggeforum
artikler - 2004

Byggeforum
artikler - 2003

Byggeforum
artikler - 2002

Byggeforum
artikler - 2001

Byggeforum
artikler - 2000

Byggeforum
artikler - 1999

 

Byggeforum - ledende artikel:

Kommentarer:

Regioner til salg

Årets MIPIM i Cannes er stedet hvor regionerne slås om investorernes penge. Det er den mest betydningsfulde ejendomsmesse i verden. Årets messe var et spejl af verdensøkonomien. Lidt færre deltagere end tidligere år og lidt mindre optimisme, selvom ingen ville tale om en krise på ejendomsmarkedet

Af Finn Asnæs

13.700 beslutningstagere inden for ejendomsbranchen, fra 5.000 virksomheder og repræsenterende 61 lande og 450 journalister mødtes til MIPIM i Cannes i begyndelsen af marts.

Det er primært de forskellige regioner, der vil sætte sig selv på verdenskortet for at tiltrække investorer til deres mange udviklingsprojekter.

Det første indtryk man får, når man besøger udstillingsområdet, er en mangfoldighed af farver, kultur og livstil. Men hvis man giver sig tid til at gå i dybden, viser der sig nogle klare mønstre af globale tendenser.

Omdannelser og miljø
I de udviklede industrilande ses de samme opgaver og problemstillinger i de forskellige regioner. Havne og industriområder skal omdannes til boliger og kontorer. Sådan er det i København, Dublin, Hamburg, Milano og Madrid.

Alle de gamle industribyer har industriområder, hvor produktionen er flyttet til lavlønsområder, og havne der ikke længere anvendes som trafikhavne.

Byerne satser alle på bæredygtighed og på at opbygge en infrastruktur med gode kollektive trafiksystemer.

På Madrids stand var der en planche, der forklarede, at Madrid vil bringe harmoni mellem økonomisk udvikling, konkurrenceevne, livskvalitet og beskyttelse af miljøet. Det kunne lige så godt være formuleret af Københavns bystyre.

Investorer efterlyses
Regionerne i den tredje verden søger investorer til turistprojekter, investeringer i infrastruktur og erhvervsbyggeri. Her forsøger vækstområder som Mexico i Mellemamerika at konkurrere med det tidligere Østeuropa og Rusland. Også Sydafrika prøver at trænge igennem. Eksempelvis bliver Johannesburg-området støttet med offentlige midler, under programnavnet Blue IQ, for at tiltrække højteknologiske it- og bioteknologiske virksomheder til regionen.

Østeuropa
Skt. Petersborg og Krasnodar havde store stande. Og som i de fleste østeuropæiske regioner er der enorme investeringsbehov. Krasnodar viste turistprojekter i Sortehavsområdet. I et af områderne var der store hvide sandstrande med godt klima om sommeren. Og der er bare 30 km fra stranden til de nærmeste bjerge, hvor der er gode muligheder for skisport om vinteren.

I Vilnius i Litauen var der brug for alle typer investeringer. Både i moderne kollektive transportsystemer, boliger og hospitaler. Man havde flyttet de offentlige kontorer uden for centrum i Vilnius, renoveret de gamle smukke bygninger som statsadministrationen tidligere benyttede og sat dem til salg.

 


Grækenland og Athen var en af de regioner, der skilte sig ud. Ikke mindst fordi der netop nu skal investeres enorme summer for at gøre regionen klar til at være vært ved De Olympiske Lege i 2008.

 


Madrid lægger op til store investeringer og til at gøre byen attraktiv i forbindelse med De Olympiske Lege 2012. Madrid vil bringe harmoni mellem økonomisk udvikling, konkurrenceevne, livskvalitet og beskyttelse af miljøet. Det kunne lige så vel være formuleret af Københavns bystyre.

 


Londons stand var stor. I centrum er der en model over byen. Det var genbrug fra sidste års MIPIM.

 


Vilnius havde en mindre stand i et udstillingstelt lidt uden for festival-bygningen. Til gengæld har byen brug for investorer, der vil være med til at skabe den nødvendige modernisering og udvikling af regionen. Der er både brug for investorer og partnere, der kan bidrage med viden og teknologi.

 


Mexico er et vækstområde. Landets økonomi vokser med 7 procent om året. Regionen vil gerne have udviklet sin turisme. Et af aktiverne er et solrigt og varmt klima og de kilometerlange sandstrande med hvidt sand, palmer og blåt hav. På standen var målet helt klart at gøre investorerne interesseret i opbygningen af turistområderne.

 


Bilbao er meget aktiv på MIPIM. De gule solbriller, der var vartegn for byen i år, var placeret på en række strategiske steder på udstillingsområdet.

 


Krasnodar er en russisk region ved østsiden af Sortehavet. Området vil gerne udnytte sine naturressourcer i form af varme sandstrande om sommeren og sneklædte bjerge om vinteren til at tiltrække investorer, der er interesserede i at være med til at udbygge turisterhvervet.

 


Skt. Petersborg havde en dominerende placering i området, hvor de russiske regioner udstillede.

 


Dublin er i færd med en større havneomdannelse. Det handler om tre områder: IFSC Area på 220.000 kvadratmeter, North Lotts Area på 327.000 kvadratmeter og Grand Canal Dock Area på 380.000 kvadratmeter.

I områderne IFCS og North Lotts Area skal der bygges 450.000 kvadratmeter kontorer og 3.500 nye boliger.

I Crand Canal Dock Area skal nogle gamle historiske pakhuse ombygges til eksklusive butikker, restauranter og et dynamisk udstillingsområde.

 


Kim Nataly fra Property Management arbejder internationalt med at rådgive om investering i ejendomme.

 


Øresundsregionens stand var mødested for de danske og sydsvenske besøgende. Selve standen var primært genbrug fra sidste år, og dens placering i festival-bygningen var også den samme.

 


Japan udstillede for første gang på MIPIM i år. Det signalerer et skift i det japanske ejendomsmarked, som nu åbnes for internationale investorer.
På en af messens konferencer talte minister for planlægning, infrastruktur og transport Makoto Taketoshi om en ny proces, hvor regeringen vil støtte byfornyelsesprojekter, og målet er at tiltrække private investorer og ny teknologi til disse udviklingsområder.

Japanerne er ligeledes interesserede i at kunne tiltrække udenlandske investorer til de mange byomdannelsesprojekter, der skal sættes i gang i Tokyo og Osaka. Med finansiel støtte og ændringer i skattelovene er det målet at gøre Japan lige så attraktiv at investere i som det øvrige Centralasien.

 


I Johannesburg-området smider staten 10 mia. kr. i Blue IQ projekterne, hvor det er målet at tiltrække investorer, der vil være med til at udvikle 10 udvalgte områder. Projekterne er delt op i tre grupper »Smart Industries« (innovation og højhastighedstog), High Value-Added Manufacturing (et bilindustri-cluster og infrastruktur som lufthavn og industriområder) og endelig turisme.

 


Havnen i Cannes indgår aktivt i udstillingsområdets aktiviteter. På de mange både bliver der indbudt til receptioner og cocktailpartys.

- [ Tilbage ] -

Byggesocietetet - Nørre Voldgade 106 - DK-1358 København K - Tel. +45 33 13 66 37 - e-mail: info@byggesoc.dk