Arkiv
Gamle artikler
Byggeforum:

Byggeforum
artikler - 2008

Byggeforum
artikler - 2007

Byggeforum
artikler - 2006

Byggeforum
artikler - 2005

Byggeforum
artikler - 2004

Byggeforum
artikler - 2003

Byggeforum
artikler - 2002

Byggeforum
artikler - 2001

Byggeforum
artikler - 2000

Byggeforum
artikler - 1999

 

Byggeforum - ledende artikel:

Gang i byggeriet i Næstved

Der bliver bygget mange boliger i Næstved netop nu, både i form af ældreboliger og parcelhuse, og en ny bydel er ved at blive skabt på kasernegrunden lidt uden for byen. Men den mest oplagte byudviklingsmulighed ­ omdannelsen af Næstved Havn har byrådet ikke mod til at tage hul på

Af Finn Asnæs

Omdannelse af hendøende trafikhavne til attraktive erhvervs- og boligområder er et af de hotte udviklingsområder i de fleste danske havnebyer. ByggeindustrienByggeforum har beskrevet en række havneomdannelser igennem de sidste par år.

De fleste byråd har set lyset. Havnene ligger normalt centralt i forhold til byens oprindelige bymidte. De giver mulighed for at bygge dyre attraktive boliger, der kan tiltrække borgere med gode indtægter, og der kan skabes et spændende liv i havneområdet.

Omdannelsen af havnen kan give inspiration til yderligere udvikling af byen. De muligheder har man set i en række sjællandske byer. Der er en række gode eksempler på byer, der allerede er godt i gang. Det er byer som Frederikssund, Holbæk, Korsør og Præstø. Vordingborg og Nykøbing F. er eksempler på byer, hvor politikerne har viljen til udvikling og som har fastlagt rammerne for en visionær udvikling.

I Næstved Byråd er der hverken visioner eller handlinger, der giver håb om en hurtig og konstruktiv omdannelse af havnen.

Dialogplanlægning
I efteråret 2002 har Næstved Kommune sat en dialogplanlægning i gang for få igangsat en kvalificeret fornyelse af Næstveds havnenære byområder. Projektets mål har været at synliggøre kvaliteterne for arealerne omkring Næstved Havn og kanal ud fra eksisterende kvaliteter af landskabelighed, bymæssig og erhvervsmæssig karakter og dermed øge sammenhængen mellem by og havn.

Processen skal munde ud i forskellige scenarier for de fremtidige muligheder og skabe indsigt og forståelse forud for de beslutninger der skal tages.

Fortsat erhvervshavn
Problemet for Næstved er bare at på trods af dialogplanlægning, går et meget stort flertal i Næstved Byråd ind for en fortsat drift af havnen som erhvervshavn. Men på den anden side kan de godt se, at der er brug for at sanere i de gamle havnearealer, så de kan anvendes til andre formål.

Viljen til at sanere er imidlertid ikke ret stor i praksis. Man har sagt nej til flere projekter. Både bolig- og kontorprojekter har fået nej.

- Det er synd, at byrådet ikke har nogle visioner for udvikling af havnen, siger rådgivende ingeniør Søren B. Nielsen og fortsætter:

- Der er næsten ikke noget af den oprindelige industri tilbage på havnen. Det eneste der er tilbage er stort set Næstved Sten og Grus A/S. De øvrige industrier er stort set lukkede eller vil blive nedlagt inden for en meget kort årrække. Trafikken på havnen er også begrænset. 300 skibe anløber havnen, og det er kun små fladbundede skibe, der kan kommen ind, og de skal igennem to oplukkelige broer, før de kan komme til at losse og læsse.

Søren B. Nielsen synes, at det er synd, at havnen ligger uvirksom hen og nærmest minder om en havn i Østtyskland for 30 år siden. Det kunne ifølge ingeniøren blive et meget attraktivt bolig- og erhvervsområde, hvis byrådet havde visioner og vilje til forandring.

Isoleret
- Næstved er placeret lidt isoleret, og byen har tabt mange store arbejdspladser i de senere år. Derfor er det synd, at man ikke nu udnytter mulighederne i havnen til at skabe ny dynamik og tiltrække gode skatteydere i de attraktive boliger, der kan bygges på havnen. Hvis der tøves for længe med at omdanne havnen, vil byer som Vordingborg, Præstø og Nykøbing F., der har klare visioner, vinde i kapløbet om at tiltrække virksomheder og gode skatteydere, fastslår Søren B. Nielsen.

Spredt udvikling
De udsatte muligheder i havnen betyder imidlertid ikke, at der ikke er en heftig byggeaktivitet i Næstved. Ifølge borgmester Henning Jensen er 600 boliger under opførelse. Heraf er 244 visitationsboliger, som Næstved kommune opfører, og som skal bruges til ældre/handicappede, som via hjemmeplejen visiteres til disse boliger. Disse ældreboliger opføres fem steder i byens periferi ved Holsted Allé, Sneppevej, Nygårdsvej, Grimstrupvej og Fodbygårdsvej.

Derudover er der alment byggeri under opførelse. Det er Trollebo, Næstved Boligselskab og Lejerbo der tilsammen bygger 100 boliger.

Endelig bygges der mange parcelhuse. Blandt områderne er Holsted Nord, hvor der er godt salg af grunde.

Næstved Kaserne
I 2001 blev det besluttet at Næstved Kommune skulle købe garderhusarkasernen til fuld overtagelse april 2003. Det er meningen, at kasernen skal udvikles til en vital bydel med en lang række aktiviteter. På nuværende tidspunkt er der indviet en ny sundhedsklinik på området. Også Næstved Sprogcenter er flyttet til nye lokaler i kasernen. Og i de næste 3-4 år vil der ske meget på området.

Den 309.000 kvadratmeter store kasernegrund struktureres omkring tre byrum, som er styrende for områdets disponering. En nyanlagt Rambla strækker sig fra nord til syd og fungerer som fordelingsåre for den overordnede trafik til området. Der etableres en bygade, der fører fra øst til vest og er den interne forbindelse gennem kasernen.

Kasernens bygninger udgør i dag ca. 40.000 kvadratmeter. Dette areal skal fordobles ved nybyggeri på tilsvarende ca. 40.000 kvadratmeter.

Synergieffekt
En stor del af kasernens eksisterende bygninger er disponeret til et IT-videnscenter og relaterede uddannelsesfunktioner. Til dette formål er det planlagt at bruge 12.000 kvadratmeter af de eksisterende bygninger og herudover supplere med 3.000 kvadratmeter nyopførte bygninger. Det er tanken, at der i 2005 skal være mellem 1.300 og 1.600 studiepladser i området.

Ifølge planen vil en stor del af erhvervsfunktionen blive udviklet som følge af synergieffekten fra de forskellige uddannelsesinstitutioner. Målet er, at der skal være 16.500 kvadratmeter erhvervsbyggeri, når området er fuldt udbygget i 2009. Ifølge planen vil der så være mellem 1.100 og 1.300 IT- og servicearbejdsspladser.

Der satses også på et varieret udbud af kultur og fritidsaktiviteter. Nogle af de eksisterende bygninger kan bruges til ridesport, gymnastik m.v. Derudover kan eksercerhuset etableres til blandt andet foredrag og udstillinger. Endelig håber man at kunne bygge et forsvarsmuseum. Hvis planen lykkes, vil der være et samlet areal på 21.000 kvadratmeter til kultur og fritid.

Boliger
Det er målet at bruge de sidste arealer til en bred sammensætning af boligtyper, boligstørrelser og beboere. Derved vil der være grundlag for at skabe en selvstændig bydel med et varieret liv det meste af døgnet.

Det er tanken at indrette 90 ungdomsboliger i de eksisterende bygninger, bygge 60 nye ældreboliger, 25 seniorboliger, 75 lejeboliger i 1 og 1_ plan, og ved skovbrynet foreslår man at bygge 50 større boliger. I alt drejer det sig om 300 boliger med et samlet areal på 21.900 kvadratmeter.

- [ Tilbage ] -

Byggesocietetet - Vimmelskaftet 47 / 2. sal - DK-1161 København K - Tel. +45 33 13 66 37 - e-mail: info@byggesoc.dk