Arkiv
Gamle artikler
Byggeforum:

Byggeforum
artikler - 2008

Byggeforum
artikler - 2007

Byggeforum
artikler - 2006

Byggeforum
artikler - 2005

Byggeforum
artikler - 2004

Byggeforum
artikler - 2003

Byggeforum
artikler - 2002

Byggeforum
artikler - 2001

Byggeforum
artikler - 2000

Byggeforum
artikler - 1999

 

Byggeforum - ledende artikel:

De gør det af kærlighed

Indtjeningen i dansk byggeri har gennem de seneste 10 år været katastrofal lav. Store udsving og tab på enkeltprojekter har præget billedet. Derfor kan forbedrede risikostyringssystemer være løsningen på branchens indtjeningsproblemer, mener Peter Falk-Sørensen, Dansk Aktie Analyse

Af Finn Asnæs

Historien om dansk byggeris indtjening er hurtigt fortalt, mener direktør Peter Falk-Sørensen, Dansk Aktie Analyse, den en nemlig næsten ikke eksisterende.

Dansk Aktie Analyse har analyseret sektorens sidste 10 års regnskaber. En periode der har været præget af højt aktivitetsniveau med store offentlige projekter og meget erhvervsbyggeri. Alligevel har byggesektoren haft svært ved at tjene penge.

Dårlig risikostyring
Hvis man ser på regnskaberne, kan man fristes til noget provokerende at sige, at de fleste af aktørerne er i byggebranchen på grund af deres store kærlighed til faget. De vil bygge nogle flotte monumenter som bevis på deres tekniske og kunstneriske færdigheder. Det kan ikke være for pengenes skyld, fastslår Peter Falk-Sørensen og fortsætter:

- Tager vi de 20 største udførende entreprenørvirksomheder, har de i gennemsnit i de seneste 10 år ­ i et frodigt økonomisk klima med pæne konjunkturer og offentlige stimuli ­ tjent 7.500 kr. efter skat pr. medarbejder om året. Det bedste år tjentes 22.500 kr. pr. medarbejder, det dårligste tabte virksomhederne 23.000 kr. pr. medarbejder. Man kan spørge sig selv, hvilken håndværksmester der ville ansætte en ekstra svend, hvis dette er belønningen?

- Ser vi på nøgletallene, så har den gennemsnitlige overskudsgrad været 1,48 procent og forrentningen af egenkapitalen bare 3,22 procent.

Mindst lige så overraskende er det, ifølge Peter Falk-Sørensen, at den gennemsnitlige nettoindtjening pr. medarbejder i tiårsperioden for de største rådgivende ingeniørfirmaer kun har været 5.500 kr. De rådgivende ingeniører burde normalt ikke bære en høj projektrisiko, men primært sælge ingeniørtimer på konsulentvilkår med en faktor to-tre gange lønomkostningen.

Materialeindustrien har den højeste indtjening i branchen med en gennemsnitlig nettoindtjening på 60.000 kr. om året pr. medarbejder.

- Materialeindustrien tjener lige så mange penge, som man ser i den øvrige industri, når der ikke er tale om højvækstvirksomheder, fastslår Peter Falk-Sørensen.

Store tab
Der er ifølge Dansk Aktie Analyse store forskelle. Der er både selskaber og delsektorer, som gør det godt. Men det der ødelægger det store billede er forholdsvis få projekter, som giver meget store tab.

- Det kan tyde på, at entreprenørerne ikke er gode nok til at tage sig betalt for den projektrisiko, de påtager sig, siger Peter Falk-Sørensen.

- Det er uforståeligt, at de ikke har forstået at regne sig gennem projekterne, og værdisætte den risiko de påtager sig. Det er noget man forholder sig meget aktivt til i det øvrige erhvervsliv, hvor der arbejdes med worst case og risikotræer.

- De udførende entreprenører har i perioden begået en række fejltagelser, der har kostet trecifrede millionbeløb. Hvis man kunne fjerne de 10 projekter, der er gået værst, ville det have set fornuftigt ud.

- Hovedentreprenøren påtager sig en større risiko, end han tager sig betalt for. Derfor gælder det om at sætte ind på dette område. Hvis man kan finde metoder til at prikke de værste projekter ud, ville indtjeningen være helt fornuftig.

Ingen fusionsgevinster
Der er ikke store gevinster at hente ved yderligere strukturtilpasninger og fusioner i branchen, mener Peter Falk-Sørensen. Der er ingen dokumentation for, at de store virksomheder er mere effektive. Det er noget, som de konsulenter, der lever af at fusionere virksomheder, fremhæver. De skalafordele, man eventuelt kunne opnå, bliver elimineret af den øgede kompleksitet i de fusionerede virksomheder.

Peter Falk-Sørensen sammenfatter situationen for byggesektoren således:

- Der forventes lavere aktivitet i sektoren i de kommende år.
- En vending i økonomien vil presse renten opad.
- Der ventes en mere rationel adfærd blandt branchens aktører.
- Adgangsbarrierer er ikke højere, end at der altid vil være konkurrence på prisen, uanset om man gør ydelsen mere kompleks og giver den et nyt navn.

- Man kan tjene på at være det rigtige sted i værdikæden, f.eks. materialer og developere.

- Store enkeltstående tabsentrepriser er ofte det, der ødelægger billedet. Risikopræmien er for lav og risikostyring er central for succes.

- Viljen til at bygge monumenter overskygger lysten til at tjene penge.

- [ Tilbage ] -

Byggesocietetet - Nørre Voldgade 106 - DK-1358 København K - Tel. +45 33 13 66 37 - e-mail: info@byggesoc.dk