SYNSPUNKT

Finansministeriets aftale med Dansk Folkeparti
vedr. Finansloven 2004

Af Lars Heilesen, landsformand, Byggesocietetet

Aftalen indeholder vedr. boliger 2 punkter:

1. Bindende maksimumbeløb for anskaffelsessummen for alment boligbyggeri
2. Forsøgsordning vedr. lejeres mulighed for at overtage egen almen bolig.

Pr. 1. januar 2004 indføres et bindende maksimumbeløb for anskaffelsessummen for alment nybyggeri, hvis byggeriet skal modtage offentlig støtte.

Dette forslag, der er begrundet i at stoppe tendensen til prisstigninger samt at undgå meget dyrt alment boligbyggeri, er ikke et hensigtsmæssigt forslag.

Vi har en liberal regering, og det rigtige ville have været at gå bag om systemet og bag om tallene for at analysere prissætningen på alment nybyggeri.

Havde man gjort det, ville man have konstateret, at det ikke er byggepriserne som sådan, der er problemet omkring prissammensætningen af det færdigt opførte almene boligbyggeri. Det er derimod systemet omkring at opføre nybyggeri i den almene sektor. Det er voldsomt bureaukratisk og med langsommelige procedurer blot at skabe grundlaget for at komme i gang med et alment boligbyggeri. Endnu værre er det, efter at regeringen har indført udbud af bygherrerollen.

Afskaf hele systemet og lad de almene boligselskaber bygge på lige fod med de private bygherrer.

Det er uforståeligt, at et alment boligselskab, der i langt de fleste tilfælde har den fornødne ekspertise, skal igennem proceduren med Skema A og Skema B og er undergivet kommunalt tilsyn. Det kommunale tilsyn er blevet voldsomt forøget under den siddende regering, jf. reglerne om bygherreudbud.

Det er min påstand, at blot regelsanering på dette område vil medføre en besparelse på op til 10% alene på den konkrete byggesag, og dertil kommer så besparelserne i kommunen.

Det bør ligeledes stå boligselskaberne frit for, om de vil anvende udbudssystemet/licitationsreglerne, eller de vil forhandle sig på plads med en totalentreprenør eller de enkelte entreprenører og rådgivere, der skal være med til at gennemføre et nybyggeri. Det er min påstand, at der også på dette område vil kunne opnås besparelser på op til 10%.

Altså kort sagt ­ ved også at give frihed til de almene boligselskaber til direkte at opkøbe jordarealer vil kommende alment boligbyggeri kunne gennemføres til ca. 80% af den pris, vi kender i dag.

Det er en påstand, men Byggesocietetet håber på, at vi ved et forsøgsbyggeri kan få mulighed for at bevise, at det kan lade sig gøre. Altså det drejer sig om frihed og tillid til den almene boligsektor.

Forsøgsordning
Vedr. den kommende forsøgsordning omkring lejernes mulighed for at overtage egen almen bolig er dette begrundet i 3 forhold:

1. At give lejerne mulighed for at købe deres almene bolig som ejerbolig. Dette er en politisk beslutning, men det bør overvejes, om der ikke er en anden og bedre løsning end at omdanne en almen bolig til den traditionelle ejerbolig.

Det er mit synspunkt, at man bør overveje at indføre en helt ny boligform ­ en BORETSLEJLIGHED. Ved en sådan forstår jeg en ret til at bo i en bestemt lejlighed med en ejers rettigheder, men uden ejerlejlighedens meget formelle struktur.

Her tænkes specielt på, at det synes unødvendigt at udstykke en ejendom i den almene sektor til ejerlejligheder. Det er et voldsomt besværligt og fordyrende led, og det er faktisk kun nødvendigt af hensyn til den kommende finansiering og sikkerhed. Det ville være meget lettere at ændre i realkreditloven og give kreditforeninger og banker mulighed for at give lån til et konkret boretsbevis.

Systemet kendes i Sverige i form af Bostadsrätt, og Byggesocietetet har taget initiativ til nøjere at undersøge fordelen ved dette system. Umiddelbart synes systemet i Sverige at være langt mere fleksibelt end ejerlejlighedssystemet. Der er fri prisfastsættelse. Der er mulighed for at opnå lån og også afdragsfrie lån, så lad os bruge den fornødne tid for at undersøge, om vi ikke kan gennemføre et nyt produkt ­ Boretslejligheden.

2. Det andet formål er at skaffe penge til byggeri af flere nye boliger og dermed øge antallet af boliger. Det er nøjagtigt det forslag, som jeg fremlagde på Byggesocietetets landsmøde i Aalborg for to år siden. Vi har drøftet dette med finansministeren.

Ud fra tesen om at give den almene sektor frie hænder hænger det meget fornuftigt sammen med, at den almene sektor også skal have mulighed for at skabe sig et forøget kapitalgrundlag til nybyggeri. Dette vil for mange almene boligselskaber netop kunne ske ved delvist afsalg. Man kan muligvis gå så langt, at man herved kan få mulighed for at afskaffe det kommunale tilskud og ydelses-garantien fra statens side. Men det forudsætter til gengæld, at staten ikke skal profitere af det kommende provenu ved salg af lejligheder i den almene sektor.

Boligselskaberne skal selv beholde indtægterne og ved en fornuftig disponering selv uden indblanding fra stat og kommune stå for nyopførelse af alment boligbyggeri.

Det er en dygtig og ansvarlig del af den danske byggesektor, og under den fornødne frihed vil vi se den almene boligsektor kunne forøge antallet af nybyggede lejligheder til en fornuftig husleje, som den »almindelige dansker« kan betale.

3. Det tredje punkt, der nævnes, er, at de lejere, der ikke vil benytte sig af at kunne købe deres lejlighed, skal kunne blive boende på uændrede vilkår og ikke blive dårligere stillet. Dette ser jeg overhovedet ingen hindringer for.

Det kommende arbejde med at modernisere den almene sektor behøver ikke at være så vanskeligt. Det kræver tillid og ikke flere tilsynsordninger.

Og lad os så få genindført et Boligministerium, men kald det muligvis Ejendoms- og Byggeministerium. Som det kører nu er det: PANTA REI ­ det har byggesektoren ikke fortjent. Det går slet ikke nu.