|
Kommentarer: SYNSPUNKT
Billige boliger
Af Finn Asnæs
Byggebranchen tænker i
boligbyggeri. Det gør den blandt andet, fordi markedet
for erhvervsbyggeri er tyndt. Redningen for branchen er boligbyggeri,
er visdommen. Og der bliver faktisk taget en række initiativer
på området. Det kan De blandt andet læse om
i den serie artikler om boligbyggeri, ByggeindustrienByggeforum
bringer i 2004.
Baggrunden for de mange aktiviteter
på boligområdet er blandt andet, at København
og Århus mangler boliger. Billige boliger.
Specielt København mangler
boliger. Almennyttige boliger, privat boligbyggeri, ældreboliger
og ungdomsboliger. Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen gentager
igen og igen, at der er brug for lejligheder i hovedstaden som
almindelige mennesker kan betale.
I mange år har det knebet
med at få bygget lejligheder nok i København. I
de senere år er der godt nok kommet gang i boligbyggeriet
i blandt andet Tuborg Havn, Langelinie og Nordhavnen. Det har
været boliger med en voldsom husleje, som kun den mere
velstillede del af befolkningen har kunnet betale.
Regeringens boligpakke
For at fremme byggeriet af private udlejningsejendomme i hele
landet gennemførte regeringen sin såkaldte boligpakke,
hvor der var afsat en milliard kroner, som private bygherrer
kan søge om. Første halvdel blev uddelt i 2003.
De fleste af midlerne blev givet til virksomheder, der ikke selv
ønskede at bygge, men havde set muligheden for at sælge
skattefradragene videre.
Den sidste del af midlerne blev
uddelt i begyndelsen af 2004. Alle 500 millioner kr. gik til
et enkelt projekt med 417 boliger i Aalborg, mens ansøgere
fra resten af landet ikke fik noget. Heller ikke de projekter
som skulle bygges i København.
Det har for mange været
uforståeligt, at alle pengene blev givet til Aalborg-projektet.
Ikke mindst fordi der ikke er brug for nye boliger i Limfjordsbyen.
Der er både almennyttige og private udlejningsboliger ledige
i Aalborg, viser opgørelser.
Økonomi- og erhvervsminister
Bendt Bendtsen begrunder støtten til Aalborg-projektet
med, at det var det projekt, der gav flest kvadratmeter bolig
for pengene. Det er en forklaring, der næsten er på
niveau med den, den konservative trafikminister Knud Østergaard
kom med, da han begrundede bygningen af Storebæltsbroen
med, at den skulle bygges, for at københavnerne skulle
kunne få frisk mælk fra Jylland.
Man kan så undre sig over, at økonomi- og erhvervsministeren
ikke har foreslået, at man brugte pengene til at bygge
boliger i et afrikansk uland. Der ville man vel kunne få
endnu flere kvadratmeter for pengene!
Den efterfølgende debat
har dog resulteret i, at Bendt Bendtsen har meldt ud med, at
fremtidige midler skal gives til projekter, hvor der er brug
for boligerne. Genialt!
Regulering
Det egentlige problem på boligområdet er imidlertid
ikke, om Bendt Bentsen støtter nogle boliger, der ikke
er brug for, eller om han får bygget et par 100 ekstra
udlejningslejligheder i København. Det egentlige problem
er de mange reguleringer og forskellige regler, der forskelsbehandler
borgerne, alt efter om de er ejere, lejere, eller om de bor i
en andelsbolig.
Ingen kan forstå, hvorfor
en ejerbolig skal belægges med ejendomsværdiskat,
mens en andelsbolig ikke skal. Og hvorfor en lejer af en ældre
god udlejningsbolig skal have særlig støtte i form
af en husleje, der er meget lavere end markedslejen.
Hvem tør sætte processen,
der kan skabe et frit boligmarked i Danmark, i gang?
|
