|
Synspunkt
Den røde lampe burde lyse
Boligbyggeri er byggebranchens redningsplanke
i disse år med nedgang i erhvervsbyggeriet. Det centrale
spørgsmål, der burde kræves svar på,
er, hvem der skal bo i de mange nye boliger. Men dette spørgsmål
er der tilsyneladende ikke den store lyst til at beskæftige
sig med i den offentlige debat
Af Finn Asnæs
Der er gang i boligbyggeriet.
Der er en lind strøm af meldinger om nye boligprojekter
med andels- og ejerboliger. Der bliver bygget almene boliger
i flere byer. Dertil kommer et stort byggeri af enfamiliehuse.
Ledige lejligheder
Alle disse boliger bliver
bygget samtidig med, at der er et stigende antal ledige boliger.
Selvom der ikke er en samlet
statistik over, hvor mange ledige boliger der er i Danmark, er
der dog visse indikatorer. Lejerforeningen Danmark udarbejder
løbende en statistik over tomgangen i de almene boliger.
Her er der ifølge de sidste opgørelser 1400 ledige
boliger. Det er et begrænset tal i forhold til det samlede
antal almene lejligheder i Danmark. Mindre end 0,3 procent.
Det foruroligende er altså
ikke tallet, men at tallet er stigende.
Inden for en ganske kort periode er antallet af ledige almene
boliger steget med 500, og nu er der som en ny udvikling også
ledige almene lejligheder i flere sjællandske provinsbyer.
Der er ingen officiel statistik
statistik over, hvor mange private lejeboliger der er ledige.
Ejerforeningen Danmark, der har de store private ejendomsejere
som medlemmer, vurderer, at der er en tomgang på 3 procent
i de private udlejningsejendomme. Det svarer til 9.000 ledige
lejligheder.
Billige lån
Forklaringen på
de mange ledige lejeboliger er den lave rente kombineret med
muligheden for afdragsfri lån. Det betyder ifølge
Rolf Norstrand, direktør for ejerforeningen Danmark, at
køberen af ejerboliger får 20 procent rabat i forhold
til, hvad han skulle betale for en lejebolig.
Spørgsmålet er,
om der er brug for alle de boliger i Danmark, som der bliver
bygget for tiden. Danskerne har allerede verdensrekord i boligareal.
Der er i gennemsnit 55 kvadratmeter bolig til hver dansker, og
60 kvadratmeter hvis man medregner sommerhusene, der også
i stor udstrækning bruges til beboelse.
- Det er 20 procent mere end det boligareal befolkningen i andre
sammenlignelige lande råder over, siger Rolf Norstrand.
Så konklusionen må
være, at der ikke er brug for så mange boliger, som
der er gang i lige nu.
Flere af de aktører i
markedet som ByggeindustrienByggeforum har talt med vil ikke
udtale sig om, hvordan de ser på markedsudviklingen. Men
der er tydelige indikatorer for, at alt ikke går så
hurtigt, som man kunne ønske sig. De mange store salgsannoncer
i søndagsaviserne taler deres tydelige sprog. Der var
jo ikke brug for så mange store annoncer, hvis lejlighederne
blev revet væk. Lejligheder i Sydhavnen og Teglholmen ligger
ikke lige til højrebenet. Dertil er områderne stadig
for uudviklede. De dyre lejligheder i sjællandske havne
ser også ud til at være svære at sælge.
Enkelte projekter er blevet stoppet, fordi der ikke var købere
til lejlighederne. Flere mener, at den gruppe, der solgte deres
parcelhus i Nordsjælland for at flytte til byen, er flyttet,
så denne gruppe skal man ikke forvente så meget mere
fra.
Kilder i branchen nævner,
at det nu er svært at sælge boliger til over 20.000
kr. pr. kvadratmeter. Og så tør vi slet ikke tænke
på, hvad der sker, når/hvis renten stiger i løbet
af de næste par år.
Afgørende for konsekvenserne
er de enkelte udviklingsselskabers risikoprofil, og hvor hårdt
de mange købere har presset økonomien med fleks-
og pauselån.
Der er brug for et mere sikkert
datagrundlag at træffe beslutninger ud fra. Og så
er der brug for analyser fra aktører, der ikke har en
interesse i at tale markedet op for bare at sende sorteper videre
til næste led i kæden.
|
