|
Boliger til den almindelige dansker
staten sikker vinder
Danmark er et mærkeligt land! Politikerne
er ikke konsekvente
Af advokat Lars Heilesen, formand for
Byggesocietetet
Fra politisk hold hører
vi dagligt i byggesektoren, at nu skal vi skabe grundlag for
boliger, som den almindelige dansker kan betale for at bo i.
Alle, der er involveret i et
boligbyggeprojekt, søger at planlægge og opføre
byggeriet så hensigtsmæssigt, så godt og så
rimeligt som muligt, men lige meget hjælper det, for så
står staten med en ekstra regning for lejere og boligejere
på 25% i moms.
Er det rimeligt?
På den ene side
prøver politikerne at skabe grundlag for, at den almindelige
dansker skal have råd til at bo rimeligt. Hvorfor skal
staten så indkræve 25% af alle omkostninger ekskl.
grunden »i ekstra skat«?
Typisk vil et rimeligt ejerlejligheds/udlejningsbyggeri
i Danmark koste i gennemsnit 17.000 kr. pr. m2. Sætter
vi grundprisen til 2.000 kr. pr. m2, så er der 15.000 kr.
tilbage. Af de 15.000 skal staten have de 3.000, og der kan så
bygges for de resterende 12.000 kr.
Vi taler meget om, at det er
vigtigt, at vi bor godt, og at vi kan få den fornødne
plads og de fornødne faciliteter. Det gælder alle,
både ældre og unge, men her er det vanskeligt at
få logikken til at gå op i en højere enhed,
når så staten dvs. os alle sammen står
med hånden fremme og skal have 3.000 kr. oveni hatten.
Regner vi om, vil det svare til, at vi i stedet for at betale
1.000 kr. pr. m2 i husleje pr. år, så hvis
staten ikke stod og skulle have moms kunne nøjes
med at betale ca. 880 kr. Det vil typisk sige ca. 12.000 kr.
om året for en 100 m2 lejlighed, efter at man har betalt
skat.
Er det rimeligt? nej!
Derfor er der i Europa
i flere lande ikke moms på nybyggeri eller i hvert fald
nedsat moms. Nogle lande har altså valgt ikke at gøre
det at bo og skabe grundlag for familiens trivsel til et skatteobjekt.
Ser vi på den ønskede
mobilitet, at få flyttet folk derhen hvor arbejdet er eller
få flyttet folk over i passende boliger, så har vi
også et problem. Transaktionsomkostningerne er store, både
i form af stempler til staten, tilstandsrapporter, mæglerhonorar,
flytteomkostninger m.v. Typisk løber udgifterne ved at
erhverve en ny ejerbolig og sælge den gamle op i mellem
80.000 og 100.000 kr., hvis vi taler om boliger til en pris af
ca. 1,5 mio. kr. Omkostningerne svarer typisk til en families
nettoindkomst i et år.
Er det rimeligt? nej!
Byggesocietetet vil derfor
analysere alle relevante omkostninger i forbindelse med en ejendomstransaktion
og fremkomme med et forslag til en nedbringelse af de enkelte
omkostninger og dermed det samlede beløb.
De almene boliger ønskes
solgt som andelsboliger eller ejerboliger. Er der tale om ejerboliger,
så skal vi igennem en udstykningsproces til ejerlejligheder.
Den er besværlig nogle gange kan den slet ikke lade
sig gøre den er tidskrævende og kostbar.
Er det rimeligt? nej!
Byggesocietetet vil derfor
arbejde på en ny form for boliger a la de svenske »bostadsrettigheder«,
hvor man undgår selve opdelingen i ejerlejligheder, og
omkostningerne reduceres til »blot at eje en boret«
til den lejlighed, man nu betaler for.
Registreringen af ejerskab kan
være meget mere simpel, jf. f.eks. registreringen af ejerskab
til en bil. Her skal tænkes nyt, og det er Byggesocietetet
gået i gang med.
Selvfølgelig er der også
et sikkerhedshensyn, der skal tages i betragtning for långivere
og for ejere, og det vil vi finde en fornuftig løsning
på.
Skal man forsøge at få
prisen på nybyggeri ned, så skal alle være
med ikke mindst staten, der indtil videre altid har været
den sikre vinder.
Vi arbejder på at finde
nogle nye løsningsmodeller.
|
