|
Synspunkt
Havnetunnel og parkeringshuse
København er godt i gang med at
markere sig som en metropol. Det var et af de markante signaler,
der gennemsyrede Byggesocietetets Nytårskur. København
vinder kampen om de unge indbyggere, viser en undersøgelse
Realkredit Danmark har gennemført. Men forudsætningen
for en fortsat positiv udvikling er, at der bliver foretaget
en række nødvendige investeringer
Af Finn Asnæs
I løbet af de næste
20 år stiger gennemsnitsalderen på landsplan med
3 år, mens København holder et stabilt niveau. Aldersforskellen
mellem København og resten af landet vil påvirke
skattegrundlag og sandsynligvis også huspriser positivt.
København kan blive et samlingspunkt for unge med høje
indkomster, mens resten af landet bliver tynget af en stigende
forsørgerbyrde, fastslog cheføkonom Sune Worm Mortensen
på Byggesocietetets Nytårskur. Forklaringen, på
at København har kunnet tiltrække unge, er investeringer
i infrastruktur, boliger og byfornyelse, at byen i forvejen er
ung, og at der er et meget attraktivt udbud af job i hovedstadsområdet.
Befolkningsprognoser fra Danmarks
Statistik tyder på, at indbyggertallet i København
vil blive forøget med 10 procent i løbet af de
næste 20 år. København har oplevet en forøgelse
i antallet af indbyggere siden starten af halvfemserne, men også
en foryngelse. I dag er gennemsnitsalderen på 36,5 år
i København - og det er den stort set også om tyve
år. Det giver ikke alene et godt skattegrundlag, men også
en mindre ældrebyrde, fastslog cheføkonomen.
Årsagen til ungeboom
Den vigtigste årsag,
til at København i dag er en ung by, er formentlig den
ændring, der er sket med arbejdsmarkedet i København.
København er i stigende grad blevet en by med serviceerhverv.
Det har skaffet en masse nye arbejdspladser til byen - også
netto.
Erhvervsudviklingen i København
og Frederiksberg Kommune reflekterer en stigende tendens til
udflytning af produktionen til provinsen eller udlandet, mens
virksomheder centraliserer videnstunge afdelinger i hovedstadsområdet.
Endvidere melder internationale virksomheder sig også i
stigende omfang som interesserede i at slå sig ned i hovedstadsområdet.
København har fordoblet
antallet af udenlandske investeringer inden for de seneste fire
år.
Alt i alt er arbejdsmarkedet,
byfornyelsen og investeringer i infrastrukturen tre forhold,
der har været med til at bidrage til, at København
har en hurtigere vækst end resten af landet.
Behov for parkeringspladser
Der er ingen tvivl om,
at de regioner, der byder på kultur, gode forbrugsmuligheder,
god infrastruktur og gode uddannelsesmuligheder, bliver fremtidens
vindere.
Hvis udviklingen skal fastholdes,
er der derfor stadig en række investeringer, der skal foretages
i København. Mest akut handler det om at få løst
byens trafikproblemer. Middelalderbyen er hårdt belastet
af transittrafik, og der er enorme parkeringsproblemer i City
og Brokvartererne. Lidt provokerende kan man sige, at halvdelen
af den københavnske trafik er transittrafik, og den anden
halvdel kører rundt og leder efter en parkeringsplads.
Det er to problemer, der har
været drøftet i Københavns Borgerrepræsentation
i årevis, uden at der kan skimtes noget, der bare ligner
en løsning.
Der er tvingende behov for, at
der nu bliver bygget en havnetunnel, der kan lede transittrafikken
hurtigt og problemfrit gennem byen. Og der er akut behov for
i tusindvis af parkeringspladser.
Derfor er ønsket for landets
hovedstad, at der hurtigt træffes beslutninger på
disse områder, og at de nødvendige anlæg bygges
hurtigt og effektivt. Måske vil det her være det
rigtige at gå foran med OPP-projekter (Offentlig Privat
Partnerskab).
Der mangler ikke private investorer,
der har mod på at løse opgaven.
Københavns parkeringsproblemer er enorme. Og det er dårligt
for byens effektivitet og for miljøet.
|
