|
Logikken mangler
Der er gang i bygebranchen. Flaskehalsen
er kvalificeret arbejdskraft. Spørgsmålet er, hvornår
er vi modne til at høste de gevinster, der kan hentes
på at anvende den billige udenlandske arbejdskraft
Af Finn Asnæs
Byggebranchen arbejder på
højtryk netop nu. Konjunkturudviklingen er positiv. Især
har de lave renter og de mange nye lånemuligheder sat gang
i byggeprojekterne hos boligejerne.
Det betyder, at danske håndværkere
har travlt. Onde tunger i branchen påstår ligefrem,
at de håndværkerne, der normalt er mest effektive
hjemme på sofaen, nu er ude på byggepladserne, hvor
de går i vejen og sinker mere end de fremmer arbejdet.
En situation der indebærer en potentiel risiko for byggesjusk
og dårlig kvalitet.
Lange ventetider
En effekt af det høje
aktivitetsniveau er, at der er lang ventetid, når man skal
have håndværkeren til at udføre en opgave.
Det er ikke ualmindeligt med et par måneders ventetid på
banale opgaver.
I denne situation er det tankevækkende,
at der er så mange negative følelser forbundet med
at importere udenlandsk arbejdskraft. Hvorfor ikke øge
kapaciteten i byggesektoren ved at bede den polske blikkenslager
eller andre østeuropæiske håndværkere
om at løse opgaverne i Danmark?
Undersøgelser har vist,
at det er meget få udenlandske håndværkere,
der arbejder i Danmark. Hvorfor skal de udenlandske håndværkere,
der arbejder i Danmark, så mistænkeliggøres
og ofte mødes med blokader fra danske kollegaer.
Globaliseringens fordele
Den internationale arbejdsdeling,
der er en følge af globaliseringen, er en af forklaringerne
på den gode økonomi, vi oplever i disse år.
Globaliseringen betyder, at varerne bliver billigere, og at vi
dermed undgår inflation.
De bygningshåndværkere,
der ikke kan acceptere, at en polsk blikkenslager arbejder i
Danmark for sin polske mester, køber med glæde en
pakke bacon, som Danish Crown har fremstillet med polsk arbejdskraft.
Han køber også en t-shirt som Bestseller har fået
fremstillet i Kina, og han snakker i en mobiltelefon, der er
fremstillet med arbejdskraft fra Korea.
Hvad er så problemet med
at få køkkenet monteret af østeuropæisk
arbejdskraft?
Situationen bliver ikke lettere
at forstå, når det bliver helt almindeligt at montere
køkkenelementer, døre og vinduer, der er importeret
fra de baltiske lande.
Hvor går grænsen
egentligt for, hvor vi kan acceptere og er glade for den internationale
arbejdsdeling, og hvor vi ikke er.
Manglende konkurrence
Dybest set kan man undre
sig over, at det går så langsomt for de udenlandske
håndværkere at trænge ind på det danske
marked. Dansk Byggeris undersøgelse, af hvordan medlemmerne
vurderer konkurrencen fra udenlandske håndværksvirksomheder,
viser, at medlemmerne ikke går og slås med konkurrence
fra østeuropæere. Hele 91% af lokalforeningsformændene
angiver, at de ikke har erfaring med konkurrence fra udlandet.
Omfanget af udenlandsk arbejdskraft
er således ikke særlig udbredt, og 85% anser ikke
den potentielle konkurrence fra udlandet som en trussel.
Meget peger derfor i retning
af, at den store opmærksomhed på konkurrence fra
de billigere udenlandske håndværkere, som præger
medierne i perioder, er overvurderet. Der er stadig en del træghed,
før det bliver almindeligt at se på byggeri som
et frit internationalt marked.
Det ville være mere fornuftspræget
at opfatte byggeri som et produkt, der udbydes på det internationale
marked og løses af den virksomhed, der udfører
opgaven bedst og billigst.
Mere globalisering tak.
Også når det gælder bygningsarbejde.
|
