|
Byggeforum - ledende artikel:
Politisk mod savnes
Når landets dominerende politiske
kræfter lader sig styre af populisme, er det til skade
for samfundsøkonomien og dermed også for byggebranchen
Af Finn Asnæs
Normalt er sommerens agurketid
en periode, der giver de politikere, der befinder sig langt fra
beslutningernes centrum en chance for at komme på avisernes
forsider. Denne sommer er ingen undtagelse på dette område.
Flaskehalse
Der har imidlertid i
sommerens løb været to sager, der giver stof til
eftertanke. Den ene handler om den høje danske beskæftigelse
og den store mangel på arbejdskraft ikke mindst i
byggesektoren.
En løsning på flaskehalsproblemerne
kunne være at ophæve østaftalen, der vanskeliggør
rekrutteringen af faglært arbejdskraft fra blandt andet
Polen og de øvrige østeuropæiske lande.
Hvis virksomhederne frit og ubureaukratisk
fik mulighed for at ansætte kvalificeret arbejdskraft fra
de lande, hvor ledigheden er stor, ville det gavne væksten
og samfundsøkonomien. Vi ville kunne få renoveret
de nedslidte skoler og løst andre nødvendige offentlige
opgaver. Og de mange private, der ønsker at modernisere
eller udvide deres boliger, ville kunne få en håndværker
til at udføre arbejdet til en overkommelig pris.
Løsningen ligger altså
lige til højrebenet. Suppler den danske arbejdsstyrke
med kvalificerede folk fra de nye EU-lande eller andre lande,
der har overskud af kvalificeret arbejdskraft. Det der hindrer
en logisk og åbenlys løsning er manglende mod og
visioner i det politiske system. Af frygt for at miste Dansk
Folkepartis opbakning tør regeringen ikke lempe en for
stram og nationalistisk udlændingepolitik.
Regeringen tør ikke gøre
det nødvendige af frygt for at miste taburetterne. Det
er som om, det for regeringen er ligegyldigt om problemerne løses
og samfundet udvikles til gavn for alle, bare magten bevares.
Protestbevægelser
Den anden sag handler
mere direkte om byggeri. Den handler om, hvordan underskriftsindsamlinger
fra en gruppe utilfredse borgere meget hurtigt får politikere
til at opgive visionære byggeprojekter.
Det nyeste eksempel er Bjarke
Ingels idé om at bygge 3.000 billige boliger ved Kløvermarken
på Amager.
Et spændende og visionært projekt. Det rummer en
god mængde nytænkning. Boldbanerne bevares. Der skabes
spændende og varierede boliger. Om det så er muligt
også at bygge til en husleje på 5.000 kr. om måneden,
skal vi ikke diskutere her.
Det der er tankevækkende
er, at projektet blev skudt i sænk af et flertal af politikere
på Københavns Rådhus, inden det kom i gang,
på grund af 14.000 underskrifter fra en gruppe borgere,
der er imod hvad som helst. Ingen reel vurdering af projektet
blev det til.
Helt atypisk fik protesterne
Bjarke Ingels til at starte en underskriftsindsamling for projektet.
På bare en uge er der indsamlet små 4.000 støtteunderskrifter.
Det bliver spændende at se, hvordan det påvirker
de politiske beslutningsprocesser.
Men det er ikke første
gang, at politikere lader sig skræmme af en hurtig underskriftsindsamling.
Også de spændende højhuse, der skulle have
været bygget på Krøyers Plads, blev lagt i
graven på grund af en hurtig underskriftsindsamling. Op
til kommunalvalget turde de københavnske politikere ikke
gennemføre et visionært projekt, som negative aktivister
protesterede imod.
Intet er lettere end at få
borgere til at protestere mod selv små ændringer.
Det er nemt og omkostningsfrit at være imod. Det kræver
visioner og energi at skabe nyt. Og det kræver mod og evnen
til at holde fast, hvis der skal nytænkes og gennemføres
forandringer.
I en tid præget af frygt
og angst for det fremmede, hvor de politiske holdninger er nationalistiske
og tilbageskuende, er der brug for et friskt pust. Der er brug
for en ny type beslutningstagere, der f.eks. vil skabe visionære
byggerier og spændende byliv, og som tør gribe globaliseringens
muligheder.
|
