|
Arkiv
Gamle artikler
Byggeforum:
Byggeforum
artikler - 2008
Byggeforum
artikler - 2007
Byggeforum
artikler - 2006
Byggeforum
artikler - 2005
Byggeforum
artikler - 2004
Byggeforum
artikler - 2003
Byggeforum
artikler - 2002
Byggeforum
artikler - 2001
Byggeforum
artikler - 2000
Byggeforum
artikler - 1999
|
Byggeforum - ledende artikel:
Digitalisering af byggeriet: »Det
er ikke om, men hvordan«
Byggesocietets IT-udvalg havde sat fokus
på det digitaliserede byggeri. Digiliseringen skal være
med til at effektivisere hele byggeprocessen
Af Heidi Jønch-Clausen
Shell-huset, der blev bombet
af englænderne i marts 1945 og som for nylig er blevet
renoveret for 100 millioner kroner, udgjorde de smukke rammer
for IT-udvalgets arrangement om digitalisering af byggeriet.
30 deltagere var mødt op for at høre om en af byggebranchens
mest presserende udfordringer. Driftschef i Slots- og Ejendomsstyrelsen,
Erik Als, Stig Brinck, NIRAS og Jan Bolton, NNE, var oplægsholdere.
Statens digitale krav
Effektiviteten skal op
og omkostningerne skal ned. Det er det simple ræsonnement
bag den kommende digitaliseringsbølge. Og bølgen
er allerede så småt på vej. Fra 1. januar 2007
altså lige om lidt vil staten stille krav til
byggevirksomheders anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi
ved statslige byggerier. Der er blevet sat 20 millioner kr. af
på Finansloven over de næste tre år til statslige
digitaliseringsprojekter på over tre millioner kr. Digitaliseringen
vil formentligt hurtigt sprede sig, også til private og
mindre byggerier, og dermed blive et dominerende konkurrenceparameter.
Det betyder, at bygherrer, arkitekter, ingeniører og entreprenører
skal til at sætte sig ind i, hvordan man projekterer digitalt.
Ifølge de tre oplægsholdere er det ikke længere
et spørgsmål om, men om hvordan. Som en af
oplægsholderne formulerede det »Dem der ikke hopper
med på vognen vil dø...«
Forenkling af byggeprocessen
Selv med en dødstrussel
hængende over hovedet synes de fremmødte begejstrede.
Og det var da også svært at bevare pessimismen med
de tre oplægsholdere, der alle lyste af begejstring over
digitaliseringens muligheder. Ikke mindst den første oplægsholder,
driftschef Erik Als fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, som efterhånden
har stor erfaring med digitaliserede byggeprocesser: - Digitaliseringen
betyder en forenkling af byggeprocessen. Og fordelene er mange:
Ændringer af forretningsgange, genbrug af data, eliminering
af fejlmuligheder, mere præcis kommunikation, mere præcis
styring og større innovation. Og den største gevinst
kommer ikke af de muligheder, vi ser nu, men fra de anvendelser
vi siden udvikler.
Stig Brinck supplerer: - Den
digitale projektering har en lang række fordele for bygherren.
Han/hun vil have et langt bedre overblik over, hvad der sker
på byggepladsen. Samtidig vil han/hun få større
og bedre muligheder for at orientere kunden om, hvad der foregår
med byggeriet.
Mange krav og mange papirer
Men træerne gror
ikke ind i himlen. Selvfølgelig er der også nogle
mindre festlige sider af digitaliseringen. Ifølge samtlige
oplægsholdere er det de krav, der skal opfyldes, f.eks.
kravene om elektronisk aflevering af de data, som bygherren vurderer
som relevante for driftsfasen. Erik Als formulerer det således:
- Kravene er pisken. Guleroden er, at det her er bedst for byggeriet.
Grundfoderet er det digitale fundament og festmiddagen er 3D-visualiseringen.
En anden pisk er den enorme datamængde, man skal igennem
for at implementere det digitale værktøj. Som Stig
Brinck siger: - Det her har skabt mange papirer og mange ord.
Hvad med de små firmaer?
De fleste tilhørere
deler tydeligvis den digitale begejstring. Men der er skeptikere
iblandt. Blandt andet en ingeniør med et lille firemandsfirma:
- Er det her ikke kun relevant for større firmaer? Hvordan
skal et lille firma som mit overleve de omkostninger, det vil
koste at implementere det her?
De tre oplægsholdere falder
nærmest over hinanden for at opmuntre ingeniøren.
- Jeg ville ikke være bange
for at implementere det her i et tomandsfirma eller tegnestue.
Tværtimod vil implementeringstiden være kortere.
En assistent kan lære det på en formiddag. Og det
behøver overhovedet ikke at være dyrt. Engang ville
udstyr, der kunne det her, koste 100.000 kroner, men i dag kan
du få alt det, du skal bruge for 10.000 kroner. Jan Bolton
supplerer: - Ja, jeg kender en ingeniør på 72 år,
der har sit eget enmandsfirma. Han sværger til det her
og er blevet fuldstændig afhængig af det.
Inden chips, rødvin og
en rundvisning i Shell-huset runder Stig Brinck det vellykkede
arrangement af med følgende kommentar: - 2D-evangelisterne
er blevet stille. Som så mange andre har jeg altid arbejdet
3D i mit hoved. Nu kan udstyret endelig følge med. Hvor
er det fantastisk.
|
