|
Arkiv
Gamle artikler
Byggeforum:
Byggeforum
artikler - 2008
Byggeforum
artikler - 2007
Byggeforum
artikler - 2006
Byggeforum
artikler - 2005
Byggeforum
artikler - 2004
Byggeforum
artikler - 2003
Byggeforum
artikler - 2002
Byggeforum
artikler - 2001
Byggeforum
artikler - 2000
Byggeforum
artikler - 1999
|
Byggeforum - ledende artikel:
Værdi og brugerorientering
Det bliver ofte sagt, at det er vigtigt,
at byggeriet kan skabe en ekstra værdi for brugerne. Brugerdreven
innovation bliver fremhævet som noget, også byggeriet
skal kunne beherske. Værdi er i en byggemæssig sammenhæng
et sammensat begreb. Der kan skabes værdi og understøttes
værdidannelse på flere leder og i forhold til byggeriets
mange brugere. Selvom der mangler viden på forskellige
områder, kan værdibegrebet sagtens konkretiseres,
ligesom der findes metoder og værktøjer
Af lektor Kristian Kristiansen, BYG-DTU
Man kan fundere over, hvorfor
»værdi« er kommet ind i debatten om byggeriet.
Det er jo næppe sådan, at byggeriet generelt er dårligt
for brugerne. Bortset måske for lidt for mange fejl og
mangler er meget nybyggeri sikkert - både funktionelt og
æstetisk godt for brugerne.
Det var Projekt Hus, der lancerede
diskussionen med sloganet »dobbelt værdi til halv
pris«, som nok af en del blev opfattet som en usund overdrivelse:
Hvordan skulle allerede gode huse gøres dobbelt så
gode, og hvordan skulle de kunne opføres til den halve
pris, når alle konkurrerede på prisen og ingen tjente
penge?
Værdiopfattelser
Pointen er, at der er
tale om forskellige værdiopfattelser, der brydes. Byggeri
er ofte unikabyggeri, hvor der bygges et specifikt hus til en
bestemt bygherre. Værdi bliver her til et spørgsmål
om at levere det, bygherren ønsker sig til tiden og prisen,
uden fejl og mangler. Men dels er byggeriet under et politisk
pres for at forbedre sit bidrag til samfundsøkonomien,
dels ruller industrialiseringen af byggeriet stadig fremad, så
systemløsninger og fabriksfremstillede bygninger bliver
mere og mere almindelige. Det bringer industriens værdibegreb
ind på scenen: produkterne skal gøres stadig billigere
og/eller tilføres egenskaber, som gør dem mere
værdifulde for kunderne.
Imidlertid er bygninger på
mange måder forskellige fra forbrugsvarer. Man kan ikke
bare udvikle værdi for brugerne på samme måde
som det øvrige erhvervsliv. Men hvad er værdi så
i en byggemæssig sammenhæng?
Det var nærliggende at
tro, at spørgsmålet kunne besvares ud fra praksis
i byggeriet. Der blev derfor fundet en del cases, hvor det så
ud som om, at der var gjort noget for at udvikle værdi
for brugerne. Imidlertid viste det sig, at i de fleste tilfælde
manglede der mere systematiske overvejelser over hvilke behov
hos hvilke brugergrupper, der skulle opfyldes på hvilken
måde. Derfor blev det nødvendigt at gå til
litteraturen om emnet, hvor det viste sig, at selvom der er mange
huller i vores viden om, hvordan byggeriet skaber værdi,
så er der faktisk også meget, der er ganske velbelyst.
Det kan siges, at der måske ikke er så meget nyt
i hele diskussionen. Meget gøres allerede af den dygtige
arkitekt og den engagerede bygherre.
Problemets kerne ligger snarere
i, at også byggeriet er på vej ind i videnssamfundet,
hvor det ikke længere er nok, at bygningerne kan stå
ude om natten: De skal også have et højt vidensindhold.
Og det stiller krav til systematikken og skarpheden i den måde,
man arbejder med at udvikle værdi i byggeriet.
Betydninger af begrebet værdi
Allerførst må
man spørge, hvad begrebet værdi betyder i almindelighed.
I den hjemlige byggedebat bliver der til tider talt om »produktværdier«
og »procesværdier« eller sondret mellem »værdi«
og »værdier«. Hermed tænkes på,
at produktet kan have en værdi i en eller anden forstand,
samtidig med at aktørerne bygherren og de der bygger
kan have nogle holdningsmæssige værdier. Det
er imidlertid lidt forvirrende. Ordet »værdi«
bruges i sproget om forskellige begreber, som egentlig ikke har
så meget med hinanden at gøre. Værdi i forbindelse
med et produkt refererer til en økonomisk diskussion,
mens værdi i forbindelse med et livssyn refererer tilbage
til en etisk diskussion.
I byggedebatten kan man også
finde eksempler på, at »værdi« ses som
noget rent objektivt: Værdien er så at sige noget
inde byggeriet, som når man taler om »god arkitektur«,
eller når man taler om, at man afleverer værdi til
bygherren. Omvendt kan man også finde eksempler på,
at værdi ses som noget rent subjektivt: det er det, bygherren
vil have. Men hvis værdi skulle være noget rent objektivt,
ville man være nødt til at acceptere, at en bygning
kunne være af stor værdi, selvom ingen mennesker
overhovedet havde den opfattelse. Omvendt fører en rent
subjektiv opfattelse til, at man ikke ville have andre muligheder
end at spørge folk, hvad de vil have.
Den mere filosofiske og økonomiske
værdidiskussion er omfattende, men uden at gøre
krav på fuldstændighed kan det siges, at der også
findes mere dialektiske opfattelser, hvor værdi ses som
en funktion af produkternes egenskaber, når de mødes
med brugernes behov i en brugssituation, der påvirkes af
omkostningerne og resulterer i nytteværdier. Dette kan
sige at være en besværlig opfattelse i den forstand,
at man bliver nødt til at kigge på værdi ud
fra flere forskellige synsvinkler. Men det er også en praktisk
opfattelse, som giver mulighed for at udvikle bygningens egenskaber,
forstå brugernes behov, forstå brugssituationen,
inddrage omkostningerne og tage højde for, at den resulterende
værdi kan anskues langs forskellige parametre.
Omgivelserne og brugerne
Set fra samfundets synsvinkel
er bygninger fysisk kapital: Fysisk kapital er ressourcer, som
bruges til produktion af andre goder, er menneskeskabte og ikke
opbruges under produktionsprocessen. Begrebet bruges om bygninger,
maskiner og andet udstyr. Bygninger og andet bygget udgør
en meget stor del af samfundets fysiske kapital: Der findes formentlig
ikke en eneste aktivitet, der kan foregå i samfundet uden
at gøre brug af noget, der er bygget. Betydningen er derfor
også voldsom: udgifter til opførelse, drift og vedligehold
er en stor del af samfundsøkonomien; det byggede påvirker
kvalitet og produktivitet af næsten alle samfundets aktiviteter;
samfundets kultur finder en væsentlig del af sit udtryk
i det byggede; og omvendt former det byggede os som mennesker
og borgere. Bygninger spiller sammen med andre bygninger og danner
det bebyggede miljø. Såvel bygninger, andet bygget
og det bebyggede miljø har altså stor betydning
for velstand og velfærd.
Vartegnsbyggerier som Sydney-operaen
er et eksempel på, hvordan en bygning kan skabe værdi
for en hel by. Bebyggede miljøer af høj kvalitet
kan skabe værdi såvel materielt som trivselsmæssigt
i et område. Bygninger kan understøtte aktiviteterne
i en bygning på en måde, der giver både bedre
økonomi og større trivsel til lavere omkostninger.
Et hospital kan f.eks. udformes, så arbejdet går
lettere, og patienterne bliver hurtigere raske, og dermed være
med til at skabe større værdi. At skabe sådanne
bygninger forudsætter en dyb forståelse af brugerne
og aktiviteterne i bygningerne og udvikling af totaløkonomiske
betragtninger.
At skabe værdi er forbundet med omkostninger. Det koster
penge at opføre en bygning. Drift, vedligehold, renter
eller husleje er også omkostninger. Endelig er aktiviteterne
i bygningen forbundet med omkostninger. Interessant nok er anskaffelsesprisen
lille i forhold til drift og vedligehold gennem bygningens levetid
og forsvindende lille i forhold til omkostninger knyttet
til aktiviteterne i en bygning. Man kan f.eks. tænke på
lønomkostningerne i et kontorbyggeri over dettes levetid.
Endelig er ekstra omtanke i designet en lille omkostning i forhold
til de samlede udgifter til opførelsen. Med andre ord
kan i det store billede ganske ubetydelige investeringer i designet
give heftige gevinster under brugen af bygningen.
En bygning har en bred og sammensat
kreds af brugere, som spænder fra samfundet som sådan
over kommunen og lokalområdet til forskellige mere eller
mindre direkte brugere.
Brugerne kan have divergerende
interesser og høste værdi fra bygningen på
forskellige områder, så at forstå brugernes
behov, og hvordan bygninger understøtter værdiskabelsen,
kan være en kompliceret affære.
Men der ligger store muligheder
i at forstå brugerne. Det opdagede Ikea, da de designede
BoKlok. Gennem en simpel spørgeskemaundersøgelse
blandt de lavindkomstgrupper, der udgjorde byggeriets målgruppe,
opdagede man en række forhold, som straks kunne omsættes
til ekstra værdi for brugerne: I målgruppen ville
man gerne have noget mindre og simplere udstyret til gengæld
for en husleje, der kunne betales uden offentlig støtte.
Bebyggelsen skulle helst have en overskuelig størrelse,
lejlighederne skulle have adgang til det fri, og der måtte
gerne være gode muligheder for nabokontakt. Som en lille
ting var der et udbredt ønske om at kunne gå ind
gennem en hvid havelåge.
Værdi i forhold til bygningsegenskaber
Problematikken kan imidlertid
også ses ud fra bygningens egenskaber. I den såkaldte
Kano-model inddeles et produkts egenskaber i tre grupper: De
basale egenskaber forventer brugeren er i orden. Hvis de ikke
er i orden, bliver man utilfreds, og der kan ikke skabes ekstraværdi
gennem de basale egenskaber. For præstationsegenskabernes
vedkommende er der en liniær sammenhæng mellem tilfredsstillelse
og egenskaber. Mens de »frydskabende« egenskaber
giver mulighed for ekstraværdi, fordi der leveres noget,
som brugeren ikke havde turde forvente at få.
En bygning har en lang række
egenskaber, der kan udvikles på: miljøpåvirkning,
energiforbrug, vedligeholdelsesomkostninger, design forstået
som opsigtsvækkende og eksklusiv udformning og indretning,
fleksibilitet, individuel tilpasning, pris, indeklima, dagslysudnyttelse,
møblerbarhed etc. etc.
Værktøj og metoder
Der er nok at tage fat
på, og der findes en række værktøjer,
der kan tages i brug. I de tidligste faser af byggeriet er der
behov for at finde ud af, hvad der skal bygges. Dialogen med
bygherren er udførligt behandlet i litteraturen som »the
client brief«. På nettet kan man finde et værktøj
som VALID til at få brugernes ønsker frem i lyset,
ind i designet og fastholdt gennem byggeprocessen. Man kan også
inddrage brugerne i designet (Participatory Design). Og man kan
orientere designet ved at kende brugerne bedre gennem spørgeskemaundersøgelse,
statistik, metoder til indlevelse osv.
Til støtte for forbedringer
af designet findes der et system som Design Quality Indicators
eller IDEA, som opsamler viden om forskellige designbehov på
en overskuelig måde.
Når byggeriet er færdigt,
er der behov for erfaringsopsamling. Postoccupancy Evaluations
spørger brugerne om deres oplevelser, men kvalitetsmålinger
sammenligner byggerier ud fra fastlagte kriterier og målestokke.
Koncepter går lidt på
tværs af disse kategorier ved at opsamle viden om bestemte
typer af bygninger.
Produktets vidensindhold
Øget værdi
i byggeriet handler i høj grad om viden og øget
brug af viden. Produkternes vidensindhold skal øges. Men
byggeriets produkter adskiller sig fra almindelige forbrugsvarer
på en række områder, hvorfor der må udvikles
og anvendes viden specifikt om bygninger. Der bør udvikles
metoder og værktøj. Opsamles erfaringer. Udvikles
koncepter for særlige bygningstyper.
Gennemføres produktudvikling.
Skabes viden om byggeriets brugere og om byggeriets generering
af værdi. Byggeriets samfundsmæssige betydning er
kun ufuldstændigt forstået.
Værdi er langt mere end
et plusord. Det har en betydning og kan få stor betydning.
Artiklen er et resumé
af rapporten »Værdi og brugerorientering - hvad er
værdi i byggeriet?«, som kan downloades fra Boligfonden
Kubens hjemmeside: http://www.boligfonden.dk/index.php?id=4
|
