Arkiv
Gamle artikler
Byggeforum:

Byggeforum
artikler - 2008

Byggeforum
artikler - 2007

Byggeforum
artikler - 2006

Byggeforum
artikler - 2005

Byggeforum
artikler - 2004

Byggeforum
artikler - 2003

Byggeforum
artikler - 2002

Byggeforum
artikler - 2001

Byggeforum
artikler - 2000

Byggeforum
artikler - 1999

Byggeforum - ledende artikel:

Brugernes behov er visionen for samarbejdet

For at skabe et godt samarbejde i et byggeprojekt er der behov for en vision. Og visionen skal være de fremtidige brugere. Ved realiseringen kan trækkes på en række praktiske ledelsesværktøjer. Det er den korte konklusion på en international konference om ledelse, samarbejde og kvalitet i byggeriet

Af Ib Steen Olsen

Et bedre samarbejde er vejen til større kvalitet for brugerne og profit for virksomhederne. Det er konklusionen på en række undersøgelser af byggeriets problemer, jf. litt. (1). Der er derfor internationalt bestræbelser på at udvikle og afprøve nye former for samarbejde.

På konferencen blev med en række eksempler vist, hvordan samarbejdet kan hjælpes på vej.

Bygherren er bindeleddet
For at skabe ændringer er det nødvendigt med drivkræfter, der kan skubbe udviklingen i den ønskede retning. De kan eksempelvis komme fra politisk side, fra ny teknologi, fra bestemte parter eller fra nye procedurer.

I flere lande understreges bygherrens rolle som forandringsagent. I det europæiske samarbejde inden for ECTP, jf. litt. (2) peges yderligere på, at samspillet mellem bygherre og brugere har afgørende betydning for planlægningen af et byggeri og den senere nytte af bygningen. Dette samspil bør opprioriteres. Og samtidig er bygherren bindeleddet mellem brugerne og byggeriets virksomheder ­ leverancekæden i det enkelte byggeri.

Traditionelt har bygherren brugt megen tid på leverancekæden og på opfølgningen af samarbejdet mellem parterne. Der vil stadig være behov for en indsats her, ikke mindst for at tilrettelægge samarbejdet, men på et mere overordnet niveau. Til gengæld vil det blive nødvendigt at styrke samspillet og dialogen med brugerne ­ og mere generelt med interessenterne i et byggeri.

Der står allerede en række procedurer og kommunikationsformer til rådighed. Eksempelvis værdibaseret planlægning, hvor bygherren fører en dialog med brugerne og interessenterne om opfyldelse af deres værdier i det kommende byggeri.

Og resultatet af dialogen skal omsættes til en vision for det kommende byggeri. En vision, der kan danne grundlag for bygherrens tilrettelæggelse af byggeprocessen og for samspillet med leverancekæden ­ for sammenhængen i det daglige arbejde.

Udbudsstrategien skaber rammerne
En nøglebeslutning for bygherren er valget af en udbudsstrategi, der kan realisere visionen. Det vigtigste krav er, at der skal sikres et samarbejde. Og dernæst at der skal skabes sammenhæng mellem projektering, anlæg og drift.

Der er i de senere år udviklet en række nye samarbejds- og organisationsformer. Nogle eksempler skal kort nævnes:

Partnering, hvor bygherren og virksomhederne i leverancekæden baserer samarbejdet på en aftale, der indeholder en række spilleregler for deres relationer i byggeprocessen. Flere lande anvender og videreudvikler procedurer for at forbedre partneringprocessen.

Samlet udbud/organisation, hvor entreprenører/leverandører ikke blot har opgaver ved udførelsen, men også står for hele eller dele af driften i kortere eller længere tid. I praksis er der problemer med at få én virksomhed til at tage ansvaret for såvel anlæg som drift.

Rammeudbud, hvor bygherren indgår en aftale med en virksomhed/et konsortium om inden for 4 år at udføre forskellige opgaver. Rammeaftaler kan bruges ved rådgivning, vedligehold eller nybyggeri eller evt. ved kombinationer. Efter EU-reglerne kan indgås aftaler med flere virksomheder/konsortier inden for samme opgaveområde. Denne udbudsstrategi forventes at blive anvendt i voksende omfang.

Systemleverancer/strategiske partnerskaber, hvor en gruppe virksomheder med forskellig viden samarbejder om at udvikle og markedsføre dele af en bygning. Der vil inden for nogle spilleregler være mulighed for variationer. Eksempelvis kan et facadesystem indeholde forskellige muligheder for tilpasning til konkrete byggerier. Der findes endnu kun få eksempler på den slags partnerskaber.

Alliancer, hvor bygherren indgår i et mere eller mindre omfattende kommercielt samarbejde med virksomhederne om at udføre byggeriet, evt. gentage det andre stedet. Eksempler i Australien og England.
Ydelsesudbud/værdibaseret udbud, hvor bygherren udbyder en række »tjenester«/ydelser, eksempelvis lokaleforhold, indeklima og kantineforhold, der er væsentlige for de fremtidige brugere, mens bygningen betragtes som en »skal«. Forsøg i gang i Holland.

OPP, hvor bygherren bliver bestiller og efter udbud får leveret et samlet byggeri, inkl. finansiering, og derefter betaler en årlig husleje. England har gennem flere år arbejdet med OPP.

Bygherrens opgaver
Flere af disse former er ikke entydigt defineret. Det er muligt at kombinere nogle af dem ved tilrettelæggelsen af en udbudsstrategi. Der kan også være tale om, at der inden for samme byggesag bruges forskellige elementer af ovennævnte. Eksempelvis kan udvælges strategiske partnere ved et et rammeudbud på videnstunge områder, mens mere simple opgaver udbydes i hvert nyt byggeri.

Det er bygherrens opgave at veje disse nye former op mod de traditionelle ­ og mod hinanden. Denne vurdering er et vigtigt led i valget af udbudsstrategi.

I valget må blandt andet indgå overvejelser om markedsforhold (kan der skabes konkurrence, er der virksomheder med den nødvendige kompetence, findes der allerede udviklede komponenter), det praktiske samarbejde, bygherrens og andres erfaringer med de forskellige former, mulighederne for dialog med brugerne og bygherrens egen kapacitet og kompetence.

Nye kompetencer skal skabe sammenhæng
I sammenligning med andre erhvervsområder tilbyder byggesektoren brugerne færre nye muligheder og skaber bygninger, der har lang levetid, men er vanskelige at tilpasse til nye behov. Sagt kort, som det blev: Sektoren udfører bygninger med teknologi fra i går, med dagens ideer og til fremtidens brugere.

For at sætte brugeren i centrum og opprioritere formuleringen af brugerkrav er det nødvendigt med nye kompetencer. Der er tale om en bred vifte, men der er navnlig behov for større kompetence på områderne: lederskab med fokus på et bredt samarbejde og sammenhæng i byggeprocessen fra ide til drift, brug af totaløkonomi med forpligtende samarbejde, der fortsætter efter bygningen er taget i brug for realisering af det økonomiske potentiale og digitalisering med visualisering af byggeriet og bedre kommunikation mellem deltagerne i byggeprocessen ­ og den efterfølgende drift.

Konferencen sendte et klart signal om betydningen af et godt samarbejde, der er baseret på en vision om brugen af bygningen ­ og værdien for brugerne. Men vejen til målet er ikke entydig. En række muligheder er under udvikling. Det er op til bygherren at vælge.

Konference om samarbejde Den anden internationale konference om Quality Chain Management var organiseret af Swedish Council for Constructing Excellence i samarbejde med Swedish Construction Clients Forum og PSIBouw (et hollandsk udviklingsprogram). Konferencen blev holdt i Stockholm med knapt 100 deltagere fra 10 nationer. Den var bygget op over fire sessioner, der behandlede 1) drivkræfter for udviklingen og ledelsesværktøjer, 2) udbudsstrategier med nye samarbejdsformer, 3) nye roller og kompetencer samt 4) brug af informationsteknologi.

Et bedre samarbejde kan bygges op ved hjælp af En vision om byggeriet, der er baseret på de fremtidige brugere En udbudsstrategi, der fremmer samarbejde og gensidig forpligtelse om succes Brug af nye kompetencer, der indeholder helhedstænkning Krav til virksomhederne, der sikrer sammenhæng mellem anlæg og drift Større brug af informationsteknologi, der er baseret på fælles standarder.

Løbende overvågning med indikatorer Det er vigtigt, at der sker en løbende overvågning af en byggesag. I Sverige er udviklet en model med 9 indikatorer til brug for bygherren, jf. litt. (3). De er delt op i fire grupper: Ledelse, med indikatorerne lederskab, motivation samt organisation, inkl. vurdering af kompetencer og erfaringer fra det hidtidige samarbejde. Proces, med indikatorerne mål, inkl. formulering og opfølgning, tid, inkl. prognoser og milepæle samt omkostninger, inkl. prognoser Relationer, med indikatorerne kundetilfredshed, inkl. eksempelvis også entreprenøren som kunde hos leverandører og produktivitet, inkl. svigt samt Læring og udvikling Disse indikatorer anvendes i hver fase af en byggesag, idet data indsamles under fasen og drøftes ved afslutningen i forbindelse med tilrettelæggelsen af det videre arbejde. Erfaringerne med denne form for overvågning har vist, at samarbejdet fremmes fordi der løbende tages skridt til at afhjælpe problemer.

Køb af ydelser i stedet for udbud af en bygning Udbuddet - om man vil købet ­ af en bygning bør være koncentreret om de ydelser, som bygningen kan præstere til brugerne, og ikke bygningen i sig selv. I Holland søger den statslige bygherre, Dutch Government Buildings Agency, der står for 250 udbud om året og huser ca. 110.000 beskæftigede, at fokusere på brugernes værdier og de krav, der på det grundlag skal stilles til bygningen, jf. litt. (4). Der bruges økonomisk mest fordelagtige tilbud og i stort omfang ydeevnekrav. Målet er at skaffe de bedst mulige arbejdsforhold for brugerne med hensyn til kvalitet, pris og risici. Der betales efter ydelser og risici placeres hos den part, der bedst kan håndtere dem. Den nye form er et led i en reform i Holland af udbudsformerne, hvor der kan være tale om forskellig grad af integration mellem projektering, udførelse og drift. Der arbejdes også med OPP.

Større sammenhæng med længere garantier I de svenske standardbetingelser for entreprenørarbejde er der en fast ansvarsperiode og en (kortere) garantiperiode. Ved førstnævnte ligger bevisbyrden for svigt hos bygherren, og ved sidstnævnte skal entreprenøren bevise sin uskyld. Bestemmelsen om garantiperiode kan aftales individuelt, uden at dette i øvrigt medfører ændringer i standardbetingelserne. En længere periode kan stille nye krav til de medvirkende virksomheder. Bygherren må derfor overveje konsekvenserne af at kræve længere garantiperioder. En undersøgelse fra Rådet för Byggkvalitet viser, jf. litt. (5), at en konsekvens kan være, at entreprenører og leverandører stiller større krav til udbudsmaterialet. Dette kan øge opmærksomheden om driften. Derfor kan et sådant krav sætte en proces i gang, der skaber større sammenhæng mellem anlæg og drift.

Stor byggeaktivitet i Stockholm Projektet Norra Bantorget skal forny et centralt område i Stockholm nær hovedbanegården. Det indeholder et hotel med 558 værelser, 120 boliger og flere kontorbygninger. Samtidig renoveres infrastrukturen med en trafikomlægning, et nyt torv og et underjordisk parkeringsanlæg. Projektet er planlagt færdigt til sommeren 2009.

Litteratur m.v. Konferencen byggede på resultaterne af en tidligere konference, hvor et hollandsk udviklingsprogram blev fremlagt. I programmet er foretaget en gennemgang af en række undersøgelser af byggeriets forhold i forskellige lande: (1) Process and System Innovation in Building and Construction. www.psibouw.nl Der er en voksende interesse for at basere planlægningen af et byggeri på nøje overvejelser om bygningens nytte for brugerne og sammenhæng med samfundsmæssige behov. Forenklet: En skole er ikke kun en bygning, men udfylder en rolle i lokalsamfundet for undervisning, kultur, fritid og andre behov: (2) Client and End-user Needs and Requirements. www.etcp.org Af konferencens 16 indlæg skal kort nævnes: (3) Best Practice Project ­ a Swedish model for project evaluation Per-Erik Josephson, Chalmers University (4) Experiences from new integrated contracts and co-operation in the Netherlands Marleen Hermans og Diederik van der Staay, Dutch Government Buildings Agency (5) Experiences from prolonged Guarantees and General Conditions of Contract ChristerWannheden, Swedish Construction Clients Forum