Arkiv
Gamle artikler
Byggeforum:

Byggeforum
artikler - 2008

Byggeforum
artikler - 2007

Byggeforum
artikler - 2006

Byggeforum
artikler - 2005

Byggeforum
artikler - 2004

Byggeforum
artikler - 2003

Byggeforum
artikler - 2002

Byggeforum
artikler - 2001

Byggeforum
artikler - 2000

Byggeforum
artikler - 1999

 

Byggeforum - ledende artikel:

Bedre sent end aldrig

Billige boliger er ikke et begreb Ritt Bjerregård har opfundet. Men hendes politiske vision om 5.000 boliger til 5.000 kr. om måneden i København har sat tankerne i gang mange forskellige steder og er måske en medvirkende årsag til at et gennembrud er på vej

Af Finn Asnæs

Hvis der skal ske ændringer i et marked, er det nødvendigt med en række faktorer som trækker i samme retning. Sådan er det også, når det handler om billige boliger. Men reelt er det en generel økonomisk problemstilling.

Boligkøberne ønsker at købe billigt og sælgerne ønsker at sælge dyrt. Der er en magtkamp mellem køber og sælger. Er der flere købere end sælgere stiger priserne. Og hvis det forventes at priserne bliver ved med at stige, er der ikke særligt stort pres på at få priserne ned. Alle tjener penge alle er glade.

For dyrt
Det var situationen, da Ritt Bjerregård lancerede sine billige boliger. Hun ønskede at kortslutte markedet, for at tækkes en vælgergruppe. Det viste sig siden, at der var en række juridiske problemer ved at etablere disse billige boliger. Løsningen ser ud til, at være en kombination af krydssubstituering og reel nytænkning. De første 12 boliger ud af 5.000 er på vej. Med det tempo er der ikke mange af overborgmesterens vælgere, der får glæde af hendes politiske vision.

Ideen om billige boliger var som sagt ikke ny. Hverken i det politiske system eller i byggebranchen.
I de senere år har vi set en række projekter med billige boliger, fx Bedre Billigere Boliger i Køge og Ikea og Skanska's BoKlok koncept i Hillerød.

En række byggevirksomheder har arbejdet med planer om effektivt fabriksbyggeri i stedet for, det kaos vi ofte er ude for når det hele produceres på byggepladsen.

Manglende arbejdskraft
Men det der måske virkelig får processen til at rykke er ,at der netop nu mangler arbejdskraft i byggesektoren, at kvaliteten i nybyggeri er overraskende ringe (fejl og mangler) og at boligsalget stort set er gået i stå. De dyre nybyggede boliger, er næsten umulige at sælge.

Det er i denne situation, hvor presset på priserne kombineret med arbejdskraftmanglen motiverer en række aktører til, at tænke nyt og udvikle nye forretningsmodeller.

Det er blandt andet denne situation,der har fået bygherren Kuben til at lede efter alternative leverandører i udlandet. Resultatet er, at Kuben fra slutningen af 2008 vil importere etageboliger fra en ny fabrik i Letland, som Kuben har købt sig ind i.

- Siden sidste år er det dyre boligmarked i København dæmpet ekstremt, men uden at de danske entreprenørers priser er faldet. Det og Fonden For Billige Boligers vision om billige boliger, har fået os til at se efter alternativer i udlandet, sagde Kubens adm. direktør Henrik Enegaard Skaanderup til Berlingske Tidende.

Kuben, der også er rådgiver for nonprofit-bygherren, Fonden For Billigere Boliger, har det seneste års tid afsøgt Baltikum, Norden og Nordeuropa for at finde strategiske samarbejdspartnere, leverandører og folk, som vil arbejde i Danmark med henblik på at få bragt byggepriserne ned.

Løsningen blev, at investere i en fabrik der bygger komplette lejlighedsmoduler til etagebyggeri. De er stort set færdige fra fabrikken ­ dvs. malede, med trægulve, monteret med køkkener, badeværelser, armaturer, stikkontakter, spejle, indbygningsskabe osv.

Modulerne bygges indendørs på samlebånd og gennemgår undervejs en omfattende kvalitetskontrol. Derefter afskibes modulerne til Danmark, hvor de på kort tid kan monteres af letterne.

Henrik Enegaard Skaanderup anslår, at et traditionelt byggeri med 100 boliger i København tager to til to et halvt år at opføre fra planlægningsfasen, til folk kan flytte ind. Med de præfabrikerede boligmoduler, kan der skæres et halvt til et helt år af byggetiden.

På prissiden anslår han, at der kan spares mellem tre og fem tusind kr. pr. kvadratmeter.

Kun begyndelsen
Udviklingen er i gang. Spørgsmålet er, hvor hurtigt det kommer til at gå og hvor billigt der kan bygges, når de nye fabrikker er kørt rigtigt ind. Byggeindustrien byggeforum vil i de kommende numre, sætte fokus på billige og fabriksfremstillede boliger.


Byggesocietetet - Vimmelskaftet 47 / 2. sal - DK-1161 København K - Tel. +45 33 13 66 37 - e-mail: info@byggesoc.dk