|
Arkiv
Gamle artikler
Byggeforum:
Byggeforum
artikler - 2008
Byggeforum
artikler - 2007
Byggeforum
artikler - 2006
Byggeforum
artikler - 2005
Byggeforum
artikler - 2004
Byggeforum
artikler - 2003
Byggeforum
artikler - 2002
Byggeforum
artikler - 2001
Byggeforum
artikler - 2000
Byggeforum
artikler - 1999
|
Byggeforum - ledende artikel:
Digital aflevering af driftsdata er
på vej men hvorhen?
Det Digitale Byggeri startede for alvor
den 1. januar 2007, da 10 bygherrekrav blev obligatoriske for
statslige bygherrer ved byggeprojekter over en bestemt størrelse.
Kravene omfattede fire områder: Digitalt udbud, projektweb,
3D-projektering og digital aflevering. Grænsen for byggeprojekterne
varierer, og for digital aflevering er grænsen 15. mio.
kr., og det er dette kravområde denne artikel fokuserer
på
Af Jens Brandt og Per Anker Jensen
De nye regler om digitalt byggeri
betyder at bygherrer ved byggeprojekter til en projektsum på
mere end 15 mio. kr. skal stille krav om, at de projekterende
og udførende virksomheder skal aflevere driftsdata i digital
form, så de kan benyttes direkte af driftsherren ved overførsel
til dennes driftssystem.
De tre byg- og driftsherrer
De tre case-studier omfatter
organisationer, der både fungerer som bygherre og driftsherre,
og som vurderes at være blandt dem, der er længst
fremme i relation til implementering af it-baserede driftssystemer
(Facilities Management/FM-systemer), der samtidig er forberedt
på digital aflevering. Det er således karakteristisk,
at alle tre organisationer inden for de seneste år har
implementeret, eller været i gang med at implementere,
et FM-system. Der er imidlertid tale om ret forskellige systemer,
hvilket klart hænger sammen med hvilken type af driftsorganisation,
der er tale om.
Den statslige organisation fungerer
som ejer og udlejer af ejendomme og har valgt et markedsført
FM-system udviklet i Finland. Systemet er primært rettet
mod den tekniske drift og vedligehold, idet organisationen i
forvejen benytter andre it-systemer til huslejeadministration
og brugerportal. Det nye driftssystems gode sammenkobling med
CTS-systemer har været en væsentlig faktor ved udvælgelsen.
Den kommunale organisation har
i stedet valgt at få udviklet et skræddersyet system,
der kan tilgodese kommunens mangeartede behov, som f.eks. mulighed
for at administrere antal børn i en børneinstitution.
Samtidig er kommunen i disse år karakteriseret ved at gennemføre
omfattende renoveringer af kommunale bygninger for at hæve
vedligeholdsstandarden, og renoveringen giver mulighed for registrering
af data.
Den private bygherre har valgt
at implementere et nyere allround FM-system udviklet i Danmark.
Valget er især sket ud fra, at pågældende system
vurderes særlig egnet til arealadministration, idet virksomhedens
centrale tekniske funktion især varetager opgaver med space
management i storcentre i forbindelse med udviklingen af disse
og ændringer af butikslejemål.
Når man sammenligner de
forskellige organisationers implementering af FM-systemer, så
har den private virksomhed stort set afsluttet processen, den
statslige organisationer er i midt i implementeringen, mens den
kommunale organisation er i gang med udviklingen af det nye system.
Det er bemærkelsesværdigt, at jo længere fremme
i implementeringen organisationerne er, des lavere er ambitionsniveauet
for, hvor langt man vil gå, og samtidig er bevidstheden
stigende med hensyn til vigtigheden af kun at udvælge de
nødvendige driftsdata. Det er således karakteristisk,
at man i processen bliver mødt af realiteter, der tilsiger,
at man må skrue ned for ambitionerne og begrænse
sig til at udvælge de driftsdata, som man reelt har brug
for samt ressourcer til at vedligeholde.
Hvordan gennemføres digital aflevering?
I bygherrekravene for
digital aflevering er angivet tre forskellige metoder, der kan
vælges imellem, og alle de tre organisationer har valgt
at benytte den mest lavpraktiske metode, som består i direkte
indlæsning i driftsherrens FM-system. Den anden metode
er aflevering i et særligt DDB-XML format, der er udformet
til brug ved digital aflevering i forbindelse med Det Digitale
Byggeri og baseret på det generelle XML format. Den tredje
metode er aflevering i det internationale IFC format, der dog
ikke endnu er fuldt udbygget i forhold til FM og bare understøttes
af få nuværende FM-systemer.
De tre organisationer forventer
ikke, at de kommer til at benytte DDB-XML, mens der på
sigt vurderes større chancer for at IFC vinder indpas.
Kun den kommunale organisation har ønske om at få
afleveret tegninger i 3D, og har foreskrevet anvendelse af IFC
formatet til dette, men uden at der tilknyttes egenskabsdata
e.l. til de grafiske objekter, og samtidig kræves tegninger
tillige afleveret i et proprietært format. I bygherrekravene
indgår en datamodel, der skal benyttes for at opnå
en standardisering af digital aflevering og mulighed for at tilknytte
f.eks. egenskabs- og vedligeholdsdata til objekter. Ingen af
de tre organisationer ser dog et behov for at benytte en datamodel.
Det nye klassifikationssystem DBK, som indgår i bygherrekravene
for digitalt udbud og 3D-projektering benyttes kun af den statslige
organisation og alene i en begrænset form, der kun omfatter
funktionsaspektet.
Stor metodefrihed
De tre case-studier har
understreget, at udvælgelsen af de rette driftsdata er
kritisk, først ved valg af FM-system og senere ved gennemførelse
af digital aflevering. Det gælder i særlig grad driftsdata
i relation til vedligehold og renhold. Der findes ingen generelt
anvendt metode til denne udvælgelse. I vejledningen til
bygherrekravene er angivet udvælgelseskriterier baseret
på bygningsdele og komponenter, som skal rengøres
og vedligeholdes i garantiperioden eller indeholder bevægelige
dele. Desuden findes metoder baseret på en risikoanalyse,
en erfaringsbaseret liste, der projekttilpasses, eller baseret
på udgiftsvurderinger. Bygherreforeningen arbejder endvidere
på at udvikle en udvælgelsesmetode baseret på
tre niveauer.
Det Digitale Byggeri var fra
starten lagt op som et projekt, der skulle etablere standarder
på området, men i den endelige udgave er bygherrekravene
endt med at indeholde en stor metodefrihed, som alt andet lige
begrænser standardiseringen. Ud fra de tre cases fremgår
det klart, at ingen ønsker at gå forrest i udviklingen
ved at tage nye standarder i brug. På den baggrund kan
det frygtes, at Det Digitale Byggeri ikke vil få den forventede
effekt. På den anden side er det også klart, at Det
Digitale Byggeri har været med til at sætte fokus
på behovet for it-baserede driftssystemer inden for det
offentlige område, og alene dermed har Det Digitale Byggeri
haft en reel effekt, der kan vise sig at være af stor betydning
fremover.
| Denne
artikel er baseret på et eksamensprojekt, der er gennemført
af Jens Brandt som afslutning på civilingeniørstudiet
ved BYG-DTU med lektor Per Anker Jensen som vejleder. Jens Brandt
er i dag civilingeniør og arbejder hos Rambøll
i afdelingen for teknisk it. Formålet med eksamensprojektet
var at undersøge, hvordan digital aflevering håndteres
i Danmark i dag. Dette er sket gennem tre case-studier omfattende
en statslig, kommunal og privat byg- og driftsherre. Projektet
er gennemført i foråret og sommeren 2007, og det
bidrager med en frisk første status for, hvordan de nye
krav til digital aflevering er blevet modtaget. Målet med
denne artikel er at formidle de væsentligste resultater
af projektet til byggeriets fagfolk. |
|
