Læs mere om Byggesocietetet:

Om Byggesocietetet -
Vedtægter -
Årsberetning -
Det Gyldne Søm -
Regnskaber -
Nytårskuren -
Billedarkiv -
Høringssvar -
Tanker om fremtiden -
Konference indlæg -
Indlæg fra
arrangementer
-
Månedens spids -
Bæredygtigt byggreri -
Kommunikationsstrategi -

 

Bæredygtigt byggeri og byudvikling

Vær med til at sætte nye standarder
Invitation til at deltage i projektet:
Bæredygtige bebyggelser - test af kriterier

Naturstyrelsen, Byggesocietetet og Dansk Industri inviterer hermed interesserede kommuner, bygherrer, developere m.fl. til at deltage i projektet: "Bæredygtige bebyggelser ­ test af kriterier".

Bæredygtigt og miljørigtigt byggeri har haft indtog i Danmark. Nu går vi skridtet videre og sætter standarder for bæredygtig byudvikling.

Dette projekt vil være et første skridt hen imod etablering af en dansk DGNB certificeringsordning for bæredygtige bebyggelser. En fremtidig certificeringsordning vil øge efterspørgslen efter og hæve ambitionsniveauet for bæredygtighed i bebyggelser i Danmark. Samtidigt vil en fremtidig certificeringsordning etablere en fælles referenceramme for krav til bæredygtige bebyggelser.

Det er projektets overordnede formål at teste DGNB´s internationale miljøcertificeringsordning på danske forhold med henblik på at identificere behov for tilpasning. 3-4 testbebyggelser vil blive udvalgt til at deltage i test af kriterier for bæredygtige bebyggelser. Efter testperioden skal erfaringerne opsamles og slutresultatet vil søge at vise niveauet for bæredygtighed.

Hvis du har et nyt eller eksisterende større byområde, der skal udvikles, så er det dig vi har brug for i det videre arbejde med at afprøve standarder for bæredygtige bebyggelser. Du får mulighed for at deltage i arbejdet med test af kriterier og bliver naturligvis en del af styregruppen.

Du skal byde ind med dit projekt, din arbejdskraft og fornøden bistand fra dine egne rådgivere.

Projektet nyder økonomisk støtte fra Miljøministeriet. Bebyggelsen skal bestå af flere bygninger og områderne imellem, og der kan være tale om både erhverv og boliganvendelse, gerne en blanding. Der kan evt. laves en fælles ansøgning om deltagelse fra private parter og en kommune.

Ansøgning om deltagelse i projektforløbet skal være Naturstyrelsen i hænde senest den 22. maj 2011. Projektforløbet for de udvalgte testbebyggelser er fra juni 2011 til marts 2012.

Yderligere oplysninger og vejledning til ansøgningen kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside "www.nst.dk" eller af projektleder Marie Lindberg Tefre på telefon 72 54 47 37 eller på malte@nst.dk.

Klik her og download invitation som PDF-fil

Klik her og download vejledning til ansøgning
om deltagelse i projektet som PDF-fil

Nyheder fra:
magasinet ejendom


Byggesocietetet - Nørre Voldgade 106 - DK-1358 København K - Tel. +45 33 13 66 37 - e-mail: info@byggesoc.dk